Hjertesvigt
Akut hjertesvigt (4)
4.1 Definition Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kronisk hjertesvigt. 4.2 Ætiologi Hypertensiv krise Akut ko
Aterosklerotisk karsygdom
Akut koronart syndrom (1)
1.1. Definition Akut koronart syndrom (AKS) inddeles i: akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-segment elevation i EKG (STEMI) AMI uden ST-segment elevation i EKG (NSTEMI)
Diagnostik og organisation
Akutte Hjertesygdomme: Visitation og Differentialdiagnostik (40)
Definitioner Hjertecenter er synonym for de højtspecialiserede enheder Akut hjertemodtagelse dækker over afdelinger, der opfylder ”minimumskompetencer for afdelinger, der modtager akutte hjertepatienter” og kan være lokaliseret på en hjert
Hjertesygdom i specielle populationer
Antikoagulationsbehandling (14)
Indledning Dette kapitel omhandler behandling med perorale antikoagulantia, som beskrives i separate afsnit om vitamin-K-antagonister (VKA) og non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK). Indikationer for AK-behandling Patienter, som kun kan behandles med VKA
Præventiv kardiologi
Arteriel hypertension (27)
27.1 Definition og behandlingsmål Anbefalede behandlingsmål for uobserveret automatisk klinikblodtryk, døgn- og hjemmeblodtryk er anført iTabel 27.1. Det anbefales, at klassisk klinikblodtryksmåling ikke længere anvendes som standardmet
Hjertesygdom i specielle populationer
Arvelige hjertesygdomme (32)
32.1 Generelle forhold DCS anbefaler systematiseret familieudredning ved en række arvelige hjertesygdomme (Tabel 32.1). Nærværende kapitel omtaler kort de enkelte sygdomme samt forhold omkring henvisning, genetisk testning, klinisk opfølgning og juridiske aspekt
Arytmi
Atrieflimren og atrieflagren (15)
15.1 Definition Atrieflimren (AFLI): Supraventrikulær takyarytmi som er karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolarisationer og som en konsekvens heraf ophævet mekanisk atrial funktion. Diagnosen AFLI kan stilles, hvis 12-afledningers EKG viser AFLI eller enkelt aflednings
Præventiv kardiologi
Diabetes og hjertesygdom (26)
26.1 Generelt Prævalensen af diabetes i Danmark er ca. 275.000 og stigende. Ca. 90 % af patienterne har type 2 diabetes (T2D) og 10 % har type 1 diabetes (T1D). Der findes et stort antal udiagnosticerede patienter med T2D samt personer med prædiabetes. Patienter med diabetes har
Diagnostik og organisation
Diagnose- og procedurekodning og DRG (39)
39.1 Indledning En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervåg
Præventiv kardiologi
Dyslipidæmi (28)
28.1 Definition Gennemsnitlige værdier af lipider og lipoproteiner i befolkningen afhænger af alder og køn. Mål-værdi for plasma LDL-kolesterol afhænger af estimeret risiko for fremtidig hjertekarsygdom.I Danmark anvendes den europæiske SCORE tabel for lavrisikolande(se&nbsp
Diagnostik og organisation
Ekkokardiografi (37)
37.1 Transtorakal ekkokardografi (TTE) 37.1.1 Indledning Alle patienter skal have påmonteret EKG elektroder, så der seset tydeligt EKG med veldefinerede QRS komplekser og hjerterytmennoteres (sinus rytme, atrieflimren, pacing). Genereltbør der optages et repr
Arytmi
El-stødsulykker (21)
21.1 Skadefaktorer ved el-stød Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer: Strømstyrke Spænding Kontaktfladens størrelse og tilstand (fugtig eller våd hud nedsætter hudens elektriske modstandsevne og øger dermed risikoen for indvendi
Hjertesygdom i specielle populationer
Farmaka og kardiovaskulære komplikationer (35)
35.1 NSAID og risiko ved hjertekarsygdom 35.1.1 Baggrund NSAID hæmmer enzymet cyclooxygenase (COX), som har to isoenzymer (COX-1 og COX-2). NSAID har længe været anvendt for deres smertestillende og anti-inflammatoriske egenskaber, hvor fokus mht bivirkninger især har været på
Præventiv kardiologi
Forebyggelse af hjertesygdom (34)
34.1 Baggrund Kapitel 34 præsenterer en måde at estimere en patients risiko ved hjælp af SCORE risikoestimering (Figur 34.1) og supplerende estimering af relativ risiko (Tabel 34.2) for udvalgte individer.Kapitlet er ik
Hjertesygdom i specielle populationer
Graviditet og hjertesygdom (31)
31.1 Visitation Behandling og kontrol af gravide med medfødt hjertesygdom er en højt specialiseret funktion, som bør varetages af Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital. Gravide med erhvervet hjertesygdom bør k
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Hjerteklapsygdom (6)
6.1 Alment om hjerteklapsygdom Prævalens.Det skønnes, at mindst 100.000 danskere har klapsygdom og antallet vil stige i takt med stigende alder i den danske befolkning. De venstresidige klapsygdomme har størst betydning. Årligt foretages omkring 2000 hjerteklapinterventioner i Dan
Præventiv kardiologi
Hjerterehabilitering (29)
29.1 Definition Hjerterehabilitering er i Danmark en fællesbetegnelse for efterbehandlingen af patienter med hjertesygdom og anbefales til patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, hjerteklapopererede og hjerterytmeforstyrrelse iht. SST’s anbefalinger. Andre patientgruppers beho
Arytmi
Hjertestop (22)
22.1 Generelt European Resuscitation Council (http://www.erc.edu) har i oktober 2015 publiceret og opdateret retningslinjer for genoplivning. I 2020 har European Resuscitation Council udarb
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Hjertetumorer (10)
10.1 Alment Hjertetumorer opdeles i primære og sekundære tumorer. De sekundære hjertetumorer ses som følge af metastaser til hjertet og forekommer 20-40 gange hyppigere end de primære hjertetumorer. Primære hjertetumorer har en incidens på 0,02 % i autopsi studier, heraf er 75 % benigne
Hjertesygdom i specielle populationer
Idrætsudøvere og hjertesygdom (36)
36.1 Indledning En fysisk aktiv livsstil forebygger kardiovaskulær sygdom og idrætsudøvere har generelt en lavere risiko for at få hjertesygdom og lever længere. Atrieflimren er en undtagelse, idet atrieflimren forekommer væsentlig hyppigere blandt idrætsaktive midaldrende mænd.
Arytmi
Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD) (20)
20.1 Alment En ICD består af en generator typisk placeret subkutant, sjældnere submuskulært, i pectoralis regionen som via venesystemet er forbundet til endokardiet med én eller flere elektroder. Hos få udvalgte patienter kan vælges et komplet subkutant system. Der udføres ca. 2031 ICD-
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Infektiøs endocarditis (7)
7.1 Definition Infektiøs endocarditis er en endovaskulær infektion af kardielle strukturer (f.eks. native klapper, atrialt eller ventrikulært endokardium) inkluderende endarteritis af de store intrathorakale kar (f.eks i en persisterende ductus arteriosus, arteriovenøse shunts eller coa
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Kardiel embolikilde (25)
25.1 Definition Akut iskæmi betinget af embolisering af vegetationer, tromber eller andet materiale fra hjertet eller de centrale kar medførende aflukning af arterier til hjerne, hjerte eller det perifere kredsløb. 25.2 Ætiologi Af de ca. 12.000 årlige tilfælde i Danma
Hjertesygdom i specielle populationer
Kardiel risikovurdering forud for ikke-hjerterelateret kirurgi (24)
24.1 Introduktion Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, venstre ventrikel dysfunktion eller hjerteklapsygdom kan der, i relation til ikke-hjerterelateret kirurgi, optræde kardielle komplikationer. Forekomsten af perioperative komplikationer afhænger af patientens kliniske tilstand fo
Arytmi
Kardiovertering af atrieflimren/-flagren (16)
DC-konvertering er den mest effektive metode til at afbryde atrieflimren/-flagren (AFLI/AFLA) og dermed genoprette sinusrytme. Omslag til sinusrytme opnås hos ca. 70-90 % af patienterne, stærkt afhængig af varigheden af atrieflimren/-flagren på tidspunktet for DC-konverteringen.
Hjertesvigt
Kronisk hjertesvigt (5)
5.1 Definition og generelt Hjertesvigt er et syndrom defineret ved: vedvarende eller forbigående symptomer og tegn - oftest dyspnø, trætbarhed, og væskeretention forårsaget af en strukturel og/eller funktionel kardiel abnormitet - typisk demonstreret ved en abno
Aterosklerotisk karsygdom
Kronisk iskæmisk hjertesygdom (3)
3.1 Definition Insufficient myokardieperfusion på baggrund af koronar aterosklerose/stenose, koronarspasme eller mikrovaskulær sygdom medførende myokardieiskæmi. Tilstanden kan forværres over tid – eller optræde sekundært til hjerteklapfejl, kardiomyopati, hypertension, hypotension, hyp
Hjertesygdom i specielle populationer
Kørekort hos patienter med hjertelidelser (38)
Indledende bemærkninger Dette kapitel gengiver i tabelform anbefalinger for kørsel for patienter med hjertesygdom. Baggrunden for anbefalingerne er direktiv om kørekort og helbredsbestemmelser fra EU Kommissionen af 7. juli 2016, gældende for alle medlemslande, og med tiltrædels
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Lungeemboli og dyb venetrombose (12)
12.1. Lungeemboli 12.1.1. Definition Lungeemboli (LE) er en total eller delvis trombotisk aflukning af en lungearterie. Samlebetegnelsen for LE og dyb venetrombose (DVT) er venøs tromboemboli (VTE). 12.1.2. Forekomst LE er en relativt hyppig tilstand (ca. 350
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Medfødt hjertesygdom (30)
30.1 Forekomst Medfødt hjertesygdom (CHD) forekommer hos ca. 0,8% af alle levendefødte børn. Mere end 85% overlever til voksenalderen, hvilket svarer til en årlig tilgang af 400-500 voksne patienter med såkaldt ACHD (Adult Congenital Heart Disease). Denne gruppe udgør mere end 20.000 pa
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Myokardiesygdomme (8)
8.1. Klassifikation/inddeling Der er fire hovedtyper af kardiomyopati: dilateret kardiomyopati (DCM) hypertrofisk kardiomyopati (HCM) restriktiv kardiomyopati (RCM)
Arytmi
Pacemakerbehandling (19)
19.1 Indikationer for permanent pacemaker Tabel 19.1 Indikationer for permanent pacemaker Indikation Spec
Aterosklerotisk karsygdom
Perifer arteriesygdom (33)
33.1 Definition Perifer arteriesygdom (Peripheral Arterial Disease, PAD) er stenose eller okklusion af en eller flere arterier i underekstremiteterne. 33.2 Ætiologi Langt den hyppigste årsag til PAD er aterosklerose. Andre sjældne årsager er fx arteritis, poplite
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Perikardiesygdomme (9)
9.1 Pericarditis DefinitionPericarditis er en inflammatorisk tilstand i perikardiet karakteriseret ved brystsmerter, flygtig perikardial gnidningslyd og EKG-forandringer. Den godartede idiopatiske perikardit er oftest uden perikardieansamling, hos andre ses ved ek
Diagnostik og organisation
Præ- og interhospital transport af hjertepatienter (2)
2.1 Baggrund Mange hjertepatienter vil i løbet af et behandlingsforløb have behov for overflytning fra et hospital til et andet. Telemedicinsk visitation af hjertepatienter medfører hyppigt visitation direkte til et specialiseret behandlingstilbud og dermed transport ov
Strukturelle hjertesygdomme og lungekredsløb
Pulmonal hypertension (13)
13.1 Definition og klassifikation Pulmonal hypertension (PH) defineres som et forhøjet pulmonalarteriemiddeltryk (PAPm) ≥ 25 mmHg i hvile, målt ved højresidig hjertekateterisation. Normalt er PAPm i hvile 14,0 ± 3,3 mm Hg. Definition af PH er under fornyet overvejelse, da to standardafv
Arytmi
Supraventrikulær takykardi (17)
17.1 Definition Supraventrikulær takykardi (SVT) er en oftest smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde < 120 ms.Ved tilstedeværelse af grenblok kan QRS være breddeøget.Bred QRS-takykardi, dvs. QRS varighed ≥ 120 ms,bør dog betragtes og behandles somventrikulær taky
Aterosklerotisk karsygdom
Sygdom i aorta (11)
11.1 Akut aortasyndrom DefinitionAkut aortasyndrom omfatter en række akutte tilstande i aorta; aortadissektion, det intramurale hæmatom og det penetrerende aorta ulcus. Dissektionen opstår som følge af en intimalæsion, hvorved blodet presses ud i karvæggen, som spal
Arytmi
Synkope (23)
For visitation henvises der i endvidere tilse NBV kap 40.3: takykardi-bradykardi-og-synkope 23.1 Definition Synkope defineres som Et forbigående totalt bevidsthedstab der ledsages af tonustab og således ofte fører t
Arytmi
Ventrikulær takykardi (18)
18.1 Definition Ventrikulær takykardi (VT) udgår fra strukturer distalt for His’ bundt i venstre eller højre ventrikel uafhængigt af atrie eller AV-knude ledning. Ved VT ses breddeøgede QRS komplekser (QRS > 120 ms) med ≥ 3 konsekutive komplekser med hastighed ≥ 100/min.
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK