39. Diagnose- og procedurekodning og DRG

39.1 Anvendelse af diagnose- og procedurekoder i kardiologien

Nedenfor beskrives hvordan et kardiologisk forløb og ydelse bedst registreres, så vi opnår en ensartet registrering og dermed det bedste grundlag for en fair fordeling af ressourcer til behandling af kardiologiske patienter. Baggrunden for DRG-systemet og en overordnet beskrivelse af takstsystemet kan findes nedenfor.

For ethvert forløb som en kardiologisk patient har skal der registreres relevante diagnoser og procedurekoder. Alle forløb skal som minimum have en aktionsdiagnose, og for den kardiologiske del bør det være en kardiologisk diagnose. Altså hvis man går et tilsyn på en patient der er indlagt med en ikke kardiologisk diagnose, er det den diagnose der udløser tilsynet der er den kardiologiske aktionsdiagnose.

Bidiagnoser og yderligere procedurer tillægges for at beskrive patientens komorbiditet og andre relevante diagnoser og procedurer.

 Aktionsdiagnose

• Hvert patientforløb kan kun have én aktionsdiagnose.
• Vælg altid en kardiologisk sygdoms- eller observationsdiagnose – og vælg en klinisk relevant diagnose. Vælg en observationsdiagnose ved et pakkeforløb, hvor den kardiologiske diagnose afkræftes.
• Stil mod en specifik diagnosekode – undgå så vidt muligt diagnoser som angina pectoris eller AMI uden specifikation.
• Diagnosen skal være i logisk klinisk sammenhæng med de evt. udførte mest omkostningstunge procedurer (f.eks. en arytmi-diagnose ved udført radiofrekvensablation).

 Procedurekodning

• Kod udførte procedurer fra listerne over A-, B- og C-procedurer og procedurer, der er indeholdt i tillægskoder, som influerer på DRG grupperingen.
• Undlad at kode 2 forskellige procedurer (f.eks. PCI og primær PCI), når der kun er udført en enkelt procedure i forløbet. Hvis man alligevel ønsker at kode dobbelt for at registrere undersøgelses- eller behandlingsdetaljer, skal supplerende koder optræde som tillægskoder.
• Udførte procedurer må kun registreres på det hospital, hvor proceduren er udført - eksempelvis må der ikke kodes for pacemakerimplantation på et hospital, hvortil en patient er overflyttet til viderebehandling efter pacemakerimplantation på andet hospital.
• Takstfastsatte undersøgelser/behandlinger kodes af hensyn til registreringen, også selvom de ikke ændrer afregningen for det enkelte forløb.

Der skal kodes for ambulant fremmøde i stamafdeling (med specifikation af ”almindeligt”, ”udvidet” eller ”kompleks”).

I tilfælde af konsultation uden patientens fremmøde kodes for telemedicinsk ydelse og den relevante ydelse (f.eks. pacemakerkontrol).

39.2 Hyppigt anvendte kardiologiske diagnose og procedurekoder

Her følger de hyppigste anvendte diagnoser for hjertesygdomme, samt procedurekoder for de hyppigste anvendte procedurer i non-invasiv kardiologi. Kodning af invasive kardiologiske procedurer påhviler den invasive kardiolog.

Klik her for at gå til tabel 39.1.

39.3 Behovet og baggrunden for præcis kodning af kardiologiske diagnoser og procedurer

En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med procedurer og operationer med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervågning, sundhedsplanlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi.

DRG (Diagnosis-Related Groups)-systemet er en vigtig del af dette og danner baggrund for udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, takstfinansiering og bruges som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. Systemet er ikke tænkt som baggrund for afregning for de enkelte afdelinger, men anvendes af regioner og hospitaler til afregning for forløb. Derfor er en fair og objektiv registrering af aktiviteten i de enkelte forløb en forudsætning for at denne afregning bliver fair.

DRG-systemet er bygget op om en række diagnostiske grupper hvor patienter grupperes efter særlige diagnose og/eller procedurer, og taksten for sådan et forløb så afregnes som et gennemsnit af udgifterne for et sådant forløb, fx prisen for en ICD, samt et tillæg for forbrug af andre ressourcer herunder fx personaleforbrug og senge. De kardiologiske forløb indgår i den samlede pulje, der er til sundhedsvæsenets drift og er derfor i konkurrence med udgifterne til behandling af andre patienter også. I de sidste år er et stadigt større antal forløb blevet beskrevet med data fra indlæggelser hvor man meget nøje kender den gennemsnitlige indlæggelsestid, forbrug af devices og utensilier og taksterne bliver derfor stadig mere transparente og sandsynligt også mere fair. Der vil dog stadig være variation inden for gruppen i forhold til hvor mange ressourcer de enkelte forløb koster, og særligt komplikationer og fx vil et skift i hvor mange stents der anvendes eller hvor meget intravaskulær billeddannelse der anvendes, først efter nogle år kunne ses afspejlet i taksterne.

En forkert eller mangelfuld diagnose-, undersøgelses- og behandlingsregistrering kan derfor få uheldige konsekvenser for såvel de kliniske kardiologiske forhold som for takstudregningen.

Fra hospitalernes patientadministrative systemer indberettes aktions- og bi-diagnoser samt procedurer, som repræsenterer undersøgelser og behandling.

• Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb - og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.
• Bidiagnosen anvendes til nærmere at beskrive f.eks. forhold eller sygdomme, der har betydning for et indlæggelsesforløb.

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig og ensartet registrering, beskrives i dette afsnit systematikken i den kardiologiske del af DRG-systemet. Endvidere angives nogle IT-redskaber, som er nyttige til søgning af koder, til illustration af DRG-systemet og til testning af DRG-grupperingen af et patientforløb. Endelig gives en overordnet kodningsvejledning.
Der opstilles ikke regler for kodning af bidiagnoser og administrative forhold, da landsdækkende regler for dette er vurderet at falde uden for rammerne af nærværende vejledning.

Sundhedsdatastyrelsen har gennemført en større omlægning af DRG-systemet for at imødegå nogle at de uhensigtsmæssigheder, som opdelingen i DRG- og DAGS-grupperingerne har medført. Den stærkt ændrede udgave af DRG er indført per 1. januar 2018. Indberetninger efter DRG-systemet danner grundlaget for Landspatientregisteret, nu kaldet LPR3.

Den omfattende revision af logikken bag DRG-systemet adskiller sig fra tidligere års logikker ved at der ikke skelnes mellem stationære og ambulante forløb. Samtidigt vil tværgående patientkontakter takseres som ét forløb, og gruppering vil blive foretaget ud for den DRG-mæssigt dyreste kombination af diagnoser og procedurer.

Der er et link fra DCS’ website. Arbejdsgruppen er til rådighed for spørgsmål vedr. kodning og sørger for at koordinere forslag til ændringer af DRG. Forslag og spørgsmål kan rettes til formanden for arbejdsgruppen.

39.4 LPR3-gruppering

Grupperingen i DRG-systemet fungerer forskelligt for de forskellige medicinske og kirurgiske specialer. I kardiologi sker grupperingen med udgangspunkt i en kardiologisk diagnose. Grupperingen sker derefter ved at en udført procedure (den kan være såvel diagnostisk som terapeutisk – og have et vist minimum af økonomisk tyngde) kombineres med diagnosen. Således er de fleste kardiologiske DRG-grupperinger et resultat af kombinationen af en diagnose og en procedure.

Generelt er DRG-systemet opbygget økonomisk hierarkisk, så et dyrere patientforløb ’vinder’ over et billigere forløb. Der afregnes kun ét DRG-sygehusforløb pr. sygehusindlæggelse uanset overflytninger mellem afdelinger inden for det enkelte sygehus 

39.4.1. Kardiologisk DRG-gruppering

I DRG2018 vil de fleste forløb, som tidligere, blive grupperet i MDC (Major Diagnostic Categories)-grupper. Her beskrives de ændringer der er relevante for det kardiologiske speciale.

For at inkorporere de ambulante kontakter (tidl. kaldet DAGS), er der udviklet en ny logik som grupperer kardiologiske forløb efter følgende hierarki.

1. Telemedicinske kontakter, telefonkontakter samt ydelser, der ikke er takst-givende.
2. Procedure-drevne MDC-grupper, der defineres af udførte procedurer, hvor den dyreste kombination af udførte procedurer og diagnoser giver DRG taksten.
3. Proceduregrupper som samler ambulante eller sammedagsprocedurer.
4. Diagnose-drevne MDC-grupper, hvor der ikke er udført procedurer, der er takstgivende (se niveau 2).

Indlæggelsestid på 1 dag eller mindre definerer korte forløb (som svarer til det tidligere DAGS system)

Der er derudover en række supplerende regler i logikken, som er indført for at sikre, at forløbene takseres så korrekt som muligt. Det må forventes at DRG2018 logikken skal justeres i de kommende år.

 DRG-grupperingen foregår forsat ved at kombinere

1. Aktionsdiagnosen og
2. En operationsprocedure (K-kode, f.eks. PCI), undersøgelsesprocedure (U-kode, f.eks. KAG) og/eller behandlingsprocedure (B-kode, f.eks. pacemaker-implantation).

De K-, U- og B-koder, som har indflydelse på DRG-grupperingen, er grupperet i 3 forskellige grupper – A, B og C - afhængig af omkostningsniveauet for procedurerne (A er billigst).
Enkelte tillægskoder kan også være afgørende for grupperingen og dermed opgradere et forløb i gruppe B til et forløb i gruppe C.

En række hovedprincipper er gældende for diagnosekodning og takstafregning:

• Det er afgørende at aktionsdiagnosen er kardiologisk for at et forløb bliver grupperet i de kardiologiske DRG-grupper. Ikke-kardiologiske diagnoser kombineres ikke med A, B, C- klassificerede kardiologiske procedurer, og et forløb vil derfor ikke blive afregnet korrekt uden en kardiologisk aktionsdiagnose.
• Bi-diagnoser har ikke indflydelse på grupperingen inden for den kardiologiske DRG-gruppering.
• Alle væsentlige procedurer skal kodes af hensyn til validering af omkostningsdatabasen, som anvendes til løbende at justere taksterne.
• Hvis et patientforløb indeholder 2 procedurer i B-gruppen, grupperes forløbet automatisk (med få undtagelser) som et forløb med en C-procedure.
• Mindre omkostningstunge procedurer under en indlæggelse (f.eks. ekkokardiografi) har ikke indflydelse på DRG-grupperingen.
• Der forekommer nogle få procedurer, som ikke er klassificeret i A, B eller C, og som i sig selv er afgørende for DRG-grupperingen, forudsat at aktionsdiagnosen er kardiologisk – dette gælder f.eks. perkutan implantation af aortastentklap og implantation af ICD med og uden PCI og/eller CABG i indlæggelsesforløbet.
• Forløb på intensivafsnit bliver i tilfælde af højere DRG-takst prioriteret over den kardiologiske gruppering.

39.5 SKS koder

På Sundhedsstyrelsens SKS-browser findes relevante koder og kodetekster, som

• D for diagnoser.
• K for operationer.
• B for behandlinger.
• U for undersøgelser.

SKS browseren findes på https://medinfo.dk/sks/brows.php

39.6 DRG og MDC gruppe browsere

Visual DRG er en grafisk fremstilling af DRG grupperingssystemet (både DRG og DAGS).

Lister over procedurer, som er klassificeret i A-, B- og C-grupperne samt listen over tillægskoder, som ændrer procedurer i B-gruppen til en placering i en C-gruppe, findes i Visual DRG.

Man kan afgrænse visningen i Visual DRG til at vise et udsnit af den del af grupperingssystemet der vedrører sygdomme i kredsløbsorganerne, herunder de kardiologiske grupper. De gøres ved at vælge DRG -> MDC specifikation -> 05 – sygdomme i kredsløbsorganerne.

Visual DRG rummer muligheder for opslag af lister over ambulante forløb samt takstfastsatte undersøgelser og behandlinger.

Visual DRG findes på websitet https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/visual-drg

I Interaktiv DRG kan man ved at gruppere specifikke kombinationer af diagnose- og procedurekoder få oplyst den resulterende DRG- eller DAGS-gruppe og tilhørende takst.

Interaktiv DRG findes på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/interaktiv-drg

39.7 Overvågning af DRG og DAGS

DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering overvåger løbende det kardiologiske DRG-system mhp. koderevision og –oprettelse samt vurdering af takstfastsættelse.

Arbejdsgruppens medlemmer bør kontaktes og vil være behjælpelig ved ønske om koderevision og –oprettelse. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med relevante DCS arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppen er ligesom de hospitalsøkonomiske administrationer i løbende samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, mht. den årlige takstfastsættelse.

Tabel over hyppigst anvendte diagnoser