1. Akut koronart syndrom

1.1. Definition

AKS inddeles i:

• Akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-segment elevation i EKG (STEMI)

• AMI uden ST-segment elevation i EKG (NSTEMI).

• Ustabil angina pectoris (UAP)

AMI defineres ud fra følgende kriterier:

1) Stigning og/eller fald i kardiel troponin (se afsnit 1.4).

og

2) Holdepunkter for akut myokardieiskæmi med mindst et af følgende:

• Symptomer på akut iskæmi (f.eks. brystubehag og/eller dyspnø/akut hjertesvigt og/eller arytmier), jf. kapitlet Akutte hjertesygdomme: Visitation og Differentialdiagnostik.

• EKG-forandringer tydende på akut iskæmi (nye ST-T ændringer eller grenblok), jf. nedenfor.

• Udvikling af patologiske Q-takker i EKG’et.

• Billeddiagnostisk holdepunkt for nyt tab af viabelt myokardium eller ny regional dyskinesi med et mønster foreneligt med iskæmisk ætiologi.

• Påvisning af intrakoronar trombe ved angiografi eller obduktion.

For uddybende beskrivelse af typeinddelingen af AMI, se Appendix 1.1.

UAP:

UAP er karakteriseret ved:

• Symptomer på myokardieiskæmi opstået under hvile eller ved minimal fysisk udfoldelse.

• Crescendo angina pectoris med stigning i anfaldsfrekvens og varighed hos patienter med forud bestående kronisk, stabil angina pectoris.

UAP er en klinisk diagnose, som stilles på baggrund af anamnesen. Forbigående EKG-forandringer støtter diagnosen og har prognostisk betydning, men er ikke obligatoriske. Troponin værdier er ikke signifikant forhøjede, da tilstanden ellers klassificeres som NSTEMI.

Differentialdiagnoser skal overvejes, særligt ved ukarakteristiske symptomer. Vigtigst i den akutte situation er at skelne AKS fra andre livstruende tilstande som aortadissektion, lungeemboli, øvre gastrointestinale lidelser og pneumothorax.

1.2 Akut udredning

EKG optages umiddelbart og før al anden diagnostik ved ankomst til hospital. Samtidig optages kort anamnese med fokus på tidspunkt for symptomdebut, prodromer, varighed og karakter af symptomer samt risikofaktorer for udvikling af iskæmisk hjertesygdom. jf. kapitlet Akutte hjertesygdomme: Visitation og differentialdiagnostik.

Overvej straks om patienten skal overflyttes med henblik på akut KAG.

Ved inkonklusivt EKG eller forværrede/fortsatte symptomer gentages EKG med korte intervaller (hvert 10. minut), indtil diagnostisk afklaring er nået. I tvivlstilfælde skal konfereres med primær PCI center.

1.2.1. EKG

STEMI

• Ny ST-segment elevation i J-punktet i mindst 2 samhørende EKG-afledninger:

  •  V2-3: ≥0,25 mV hos mænd under 40 år; ≥0,20 mV hos mænd på/over 40 år, ≥0,15 mV hos kvinder. 

  • Øvrige afledninger ≥0,1 mV.

• Venstresidigt grenblok.

• Højresidigt grenblok med ledsagende ST-segment forandringer forenelige med akut myokardieiskæmi.

• Tegn på hovedstamme-/flerkarssygdom (ST-elevation i aVR og ST-depression i ≥ 6 afledninger).

• Tegn på ’posteriort’ STEMI (ST-depression i V1-4, evt. med non-signifikant ST-elevation i II, III og aVF). Overvej supplerende optagelse sv.t. V7-V9 hvor grænsen er ≥0,05 mV ST-elevation.

NSTEMI/UAP

• Ny ST-segment depression, horisontal eller descenderende ≥0,05 mV i to samhørende afledninger

• T-taks invertering >0,1 mV i to afledninger med prominent R tak eller R/S ratio >1.

• En del patienter vil have uspecifikke EKG-forandringer eller normalt EKG.

1.2.2. Øvrige undersøgelser

• Objektiv undersøgelse – særligt stetoskopi af hjerte og lunger.

• Biomarkører: Troponin tages ved indlæggelse og som udgangspunkt efter 3 timer. Hvis der fortsat er mistanke om AKS, og de første to prøver er negative suppleres med yderligere prøve. Analyseres som hastesvar (< 1 time).

• Anden biokemi i form af hæmoglobin, trombocytter, INR, leukocyttal, CRP, natrium, kalium, kreatinin, blodsukker, HbA1c, total-kolesterol, HDL- og LDL-kolesterol samt triglycerid.

• Ekkokardiografi udføres akut hos hæmodynamisk ustabile patienter, ved kardial mislyd, eller hvis der i øvrigt er mistanke om komplikationer til AKS. Desuden ved differentialdiagnostiske overvejelser som f.eks. lungeemboli, perikarditis og aortadissektion.
  
  Ekko skal foreligge forud for overflytning til subakut KAG.

• Rtg. af thorax udføres hos inkompenserede patienter og ved differentialdiagnostiske overvejelser.

1.2.3 Risikostratificering

Der er udviklet adskillige risiko-scoringsmodeller til at estimere risikoen for iskæmiske hændelser og blødning.

GRACE risk score estimerer risikoen for iskæmiske hændelser og kan beregnes online på denne hjemmeside

Blødningsrisiko kan estimeres ved f.eks. HAS-BLED eller PRECISE-DAPT score. Se Kapitel 15, Tabel 15.4 og beregning via denne hjemmeside.

1.3 Akut behandling

Hurtig diagnostik og behandling er afgørende for prognosen. Man skal ikke afvente svar på biomarkører før eventuel opstart af antitrombotisk og øvrig behandling, men primært basere den akutte triage og initiale behandling på symptomer og EKG-forandringer.

Patienten konfereres akut med primær PCI center ved vedvarende smerter, akut hjertesvigt, kardiogent shock eller betydende arytmi.

Vedrørende vejledende retningslinjer for interhospital transport af patienter med AKS se Kapitel 2: Præ- og interhospital transport af hjertepatienter.

1.3.1. Invasiv undersøgelse og behandling ved AKS

1.3.2. Akut antitrombotisk behandling ved AKS

1.3.3. Understøttende / symptomatisk behandling ved AKS
 

  1.3.4. ADP-receptorblokade

STEMI

• ADP-receptor blokker skal kun gives præhospitalt ved sikker symptomatologi, sikre EKG-forandringer og lang transporttid til primær PCI center, og bør forudgående konfereres med læge på primær PCI center.

• 1. valg er enten tbl. ticagrelor 180 mg som loading dosis, herefter 90 mg x 2 dagligt i 12 måneder eller tbl. prasugrel (hvis koronaranatomien er kendt) 60 mg som loading dosis, herefter 10 mg x 1 dagligt i 12 måneder (5 mg x 1 ved alder ≥ 75 år eller vægt < 60 kg). Prasugrel er kontraindiceret ved tidligere apopleksi/TIA, ticagrelor ved tidligere intrakraniel blødning.

• Ved samtidig AK-behandling (VKA eller NOAK), eller hvis patienten har øget blødningsrisiko, vælges tbl. clopidogrel 600 mg som loadingdosis, herefter 75 mg x 1 dagligt i op til 12 måneder.

NSTEMI

• 1. valg er tablet ticagrelor i ovenstående dosering.

• Ved samtidig AK-behandling, eller ved øget blødningsrisiko vælges tablet clopidogrel i ovenstående dosering.

Generelt

• Hvis der skiftes fra en ADP-receptorblokker til en anden, bør der gives ny loadingdosis.

• Hvis en AKS-patient ved indlæggelsen er i behandling med en ADP-receptorblokker, som man ønsker at fortsætte, skal der gives ny loading dosis. 

1.4 Diagnostik når myokardiespecifikke biomarkører foreligger

Endelig diagnostik kan foretages, når der foreligger svar på serielle troponinmålinger (jf. lokale referenceintervaller for det anvendte troponinassay).

Fortolkning:

Relevant klinik og:

• Ingen troponinværdier over 99-percentilen, uanset stigning og/eller fald = UAP
• Stabile troponinværdier over 99-percentilen = UAP hos patient med kronisk myokardiel skade
• Mindst én troponinværdi over 99-percentilen samt stigning og/eller fald = AMI (NSTEMI eller STEMI)

Kriterier for stigning og/eller fald:

Ved lavest målte værdi ≤99-percentilen: stigning eller fald skal være 50% af URL/99% percentilen.

Ved lavest målte værdi >99-percentilen: stigning eller fald skal være 20% af laveste måling.

Opmærksomheden henledes på, at troponinforhøjelse (myokardiel skade) kan ses ved en række andre tilstande end AMI, se Appendix 1.3. 

1.5 Komplikationer til AKS

1.5.1 Arytmi

Arytmi inden for de første 24-48 timer kræver sjældent andet end symptomatisk behandling. Generelt anvendes betablokker og amiodaron til behandling af både ventrikulære og supraventrikulære takyarytmier, forudsat at patienten er hæmodynamisk stabil.

Ved AF som ses kortvarigt og forbigående i relation til AKS, må behov for opstart af AK behandling vurderes individuelt.

Hvis patienten er hæmodynamisk påvirket, skal der foretages akut DC-konvertering (se tabel 1.4): 

1.5.2 Hjertesvigt

Hjertesvigt ved AMI er i de fleste tilfælde forårsaget af venstre ventrikelsvigt, men kan også skyldes mekaniske komplikationer som papillærmuskelruptur, ventrikelseptumdefekt eller myokardieruptur.

Stetoskopi og akut ekkokardiografi er altid indiceret ved AMI kompliceret med akut hjertesvigt (f.eks. lungeødem). Ved kardiogent shock eller præ-shock konfereres med primær PCI center, se i øvrigt Kapitel 4: Akut hjertesvigt 

1.6 Særlige forhold ved AKS

1.6.1 Højresidigt infarkt

Ved isoleret højresidigt infarkt er det karakteristisk, at patienten er hypotensiv og fremtræder med halsvenestase, men uden tegn på lungestase.

EKG vil ofte vise ST-segment elevation i II, III og aVF, men elevationer ses også i de højresidige afledninger V3R-7R. Desuden kan såvel ST-segment elevation som depression ses i V1-V3.

Ekkokardiografi bør udføres akut ved mistanke om højresidigt infarkt for at få information om højre ventrikels størrelse og funktion.

Den akutte behandling ud over PCI er infusion af væske under tæt monitorering grundet risiko for lungeødem, hvis venstre ventrikel er medinvolveret. Desuden infusion af dopamin for at opretholde et adækvat blodtryk og øge minutvolumen.. Evt. atropin 0,5-1 mg i.v. eller transvenøs pacing ved bradykardi.

Undgå preload reducerende farmaka som diuretika og nitroglycerin. Se Kapitel 4, afsnit 4.5.4: Isoleret akut højre ventrikelsvigt.

1.6.2 Type 2 infarkt

Type 2 infarkt er per definition ikke udløst af en koronar trombe, men sekundært til øget krav eller nedsat tilførsel af oxygen, Se Appendix 1.1: Klassifikation af AMI.

Behandlingen rettes mod den udløsende årsag. Der vil sjældent være indikation for antitrombotisk behandling i den akutte fase af type 2 infarkter, men udredning med KAG eller hjerte-CT bør overvejes mhp. udelukkelse af aterosklerose som medvirkende årsag. Antitrombotisk og invasiv udredning/behandling skal individualiseres og bør konfereres med kardiologisk speciallæge.

1.6.3 Diabetes mellitus

AKS patienter med diabetes mellitus type 1 og 2 har væsentlig øget mortalitet.
Ved invasiv undersøgelse med anvendelse af iodholdig røntgenkontrast kan metformin fortsættes, hvis nyrefunktionen er normal.

Ved nedsat nyrefunktion (eGFR < 60 ml/min) anbefales det om muligt at pausere metformin 48 timer før invasiv undersøgelse. Metformin kan genoptages 48 timer efter proceduren, hvis nyrefunktionen ikke er forringet.

1.6.4 Nyreinsufficiens

Alle ældre (> 75 år) og patienter med lav kropsvægt (< 60 kg) kræver særlig opmærksomhed, idet nær-normal S-kreatinin værdi kan være associeret til en lavere kreatininclearance end forventet.

Nyrefunktionen bør vurderes ved enten CrCl eller eGFR, og hvis nyrefunktionen er nedsat, skal det overvejes at reducere dosis eller evt. helt undgå en række farmaka, f.eks. enoxaparin, dalteparin, fondaparinux, bivalirudin, atenolol, ACE-hæmmere, angiotensin-II antagonister og NOAKs.

Forebyggelse af kontrastnefropati: 
Risikoen for kontrastnefropati ved KAG kan reduceres ved at sikre, at patienten er velhydreret, holde pause med nefrotoksiske stoffer og begrænse kontrastforbruget. 
Se kapitel 35: Farmaka og kardiovaskulære symptomer afsnit 35.2.4.

1.6.5 Anæmi

Hæmoglobin ved indlæggelsen er en uafhængig prognostisk markør for risikoen for iskæmiske hændelser samt blødningskomplikationer inden for 30 dage. Blodtransfusioner kan påvirke prognosen i negativ retning og bør generelt ikke gives til hæmodynamisk stabile patienter uden pågående iskæmi med hæmatokrit > 25% eller hæmoglobin > 4,5 mmol/l.

1.6.6 Ældre

Behandlingstilbud bør afstemmes med forventet livslængde, patientens ønsker og komorbiditet. Tidlig invasiv strategi bør overvejes nøje under hensyntagen til øget risiko for procedurerelaterede komplikationer, specielt ved CABG.

Den antitrombotiske behandling skal principielt følge samme retningslinjer som hos yngre patienter med de beskrevne forbehold ved nedsat nyrefunktion og øget blødningsrisiko.

1.6.7 Patienter i peroral antikoagulansbehandling

Generelt:

Flerstofsbehandling med NOAK/VKA, ASA og ADP-receptorblokker medfører betydelig øget blødningstendens. Indikationen skal altid vurderes individuelt på baggrund af koronartrombose-, tromboemboli- og blødningsrisiko. Ved NOAK/VKA behandling skal triple terapi begrænses mest muligt jf. Figur 1.1 og bør så vidt muligt undgås til fordel for dual terapi med oral antikoagulation og clopidogrel. Alle patietner loades med ASA, der fortsættes som udgangspunkt i 7 dage.

Det anbefales at undersøge patienter med moderat til højrisiko NSTEMI i AK behandling med KAG indenfor 24 timer, for at sikre hurtig behandling og afklaring af behov for antitrombotika.

Varighed af behandling med ASA og ADP-receptorblokker følger anbefalingerne skitseret i nedenstående Figur 1.1, og fastlægges af PCI operatør efter proceduren.

Det skal understreges, at figuren viser den maksimalt anbefalede varighed af triple terapi. Ved let øget blødningsrisiko bør varigheden af ASA ikke overstige 1 måned. Ved høj blødningsrisiko bør man overveje helt at undlade triple terapi og kun behandle med clopidogrel+NOAK/VKA. Ticagrelor og prasugrel anvendes kun hos særligt udvalgte patienter.

Ved opstart af dual terapi med ADP-receptorblokker og NOAK foretrækkes apixaban, rivaroxaban eller dabigatran pga bedst dokumentation for sikkerheden.

Protonpumpehæmmere skal gives profylaktisk ved triple terapi, og bør overvejes ved dual antitrombotisk behandling (se afsnit 1.6.9).

NOAK:

Patienter i behandling med NOAK kan fortsætte behandlingen frem til (og efter) KAG.

NOAK dosering ved samtidig behandling med clopidogrel og/eller ASA (dual og triple terapi):

• Dabigatran 150 mg x 2 dagligt, kan overvejes reduceret til 110 mg x 2 ved høj blødningsrisiko og/eller høj alder.

• Rivaroxaban 20 mg x 1 dagligt, men bør overvejes reduceret til 15 mg x 1 dagligt, særligt ved høj blødningsrisiko og/eller høj alder.

• Edoxaban 60 mg x 1 dagligt.

• Apixaban 5 mg x 2 dagligt.

I øvrigt skal kriterierne for generel dosis reduktion (nedsat nyrefunktion, alder, vægt <60 kg eller medicin interaktioner) følges, se Kapitel 14: Peroral antikoagulansbehandling afsnit 14.2.4.

VKA:

Patienter, som er i behandling med VKA, kan som hovedregel fortsætte behandlingen frem til (og efter) KAG. Hvis INR < 2,0, suppleres med LMH, indtil INR er bragt i terapeutisk niveau.

Der anbefales stram styring af INR lavt i terapeutisk niveau (2,0-2,5), så længe behandlingen kombineres med ASA og/eller ADP-receptor blokker.

Hos patienten som får AK pga. AFLI, anbefales omlægning fra VKA til NOAK, hvis der er behov for triple terapi i en periode.

Figur 1.1 Antitrombotisk behandling ved AKS hos patienter i peroral antikoagulansbehandling

* Patienter behandlet med PCI og DES (drug eluting stent) bør som minimum behandles med clopidogrel i 1-6 måneder. **Blødningsrisiko skal vurderes i forhold til risiko for AKS/stenttrombose. Til vurdering af blødningsrisiko kan anvendes HAS-BLED score (”lav” = HAS-BLED 0-2 og ”høj” = HAS-BLED ≥3), se Kapitel 15: Atrieflimren og artrieflagren, Tabel 15.4. Alternativt PRECISE-DAPT score (”lav” < 25, ”høj” ≥ 25) Link: PRECISE-DAPT Web Calculator. *** Der foreligger ikke langtidsdata for NOAK- behandling af AFLI patienter, som har haft AKS. Det kan derfor overvejes hos patienter med høj trombotisk risiko at fortsætte supplerende antitrombotisk behandling med ASA eller clopidogrel (ved polyvaskulær sygdom eller ASA intolerans) udover 12 måneder.

1.6.8 Non-steroide anti-inflammatoriske lægemidler (NSAID)

NSAID skal så vidt muligt undgås ved iskæmisk hjertesygdom, specielt ved komplicerende hjertesvigt. Er det ikke muligt, bør der vælges et COX-1 selektivt frem for et COX-2 selektivt NSAID præparat.

NSAID kan hæmme effekten af ASA og bør derfor gives minimum 2 timer efter ASA indtagelse.

Se i øvrigt Kapitel 35, afsnit 35.1: Farmaka og kardiovaskulære komplikationer

1.6.9 Protonpumpe hæmmer (PPI) behandling

Profylaktisk PPI behandling anbefales til patienter med tidligere øvre gastrointestinal (GI) blødning samt til patienter med høj risiko for GI blødning (> 65 år, aktuel eller tidligere Helicobacter Pylori infektion, betydende nyrefunktionspåvirkning, alkoholoverforbrug, to-/trestofs antitrombotisk behandling/AK-behandling, steroidbehandling eller NSAID behandling).

Anvendelse af pantoprazol anbefales fremfor ældre PPI-typer som f.eks. omeprazol.

1.7 Koronar by-pass operation (CABG) ved AKS

CABG-tidspunkt fastlægges af Hjerteteam ud fra en individuel vurdering af optimalt operationstidspunkt.

Plan for antitrombotisk behandling op til CABG lægges af Hjerteteam. Som hovedregel behandles med LMH indtil aftenen før operationen, alternativt med fondaparinux indtil 48 timer før operationen. Som hovedregel holdes pause med clopidogrel 5 dage før, ticagrelor 3 dage før og prasugrel 7 dage før CABG, mens ASA ikke pauseres forud for operation.

ADP-receptorblokker behandling er kun relative kontraindikationer for akut CABG operation.

Den antitrombotiske behandling med ASA og ADP-receptorblokker skal genoptages efter CABG og fortsættes vanligvis i 12 måneder, herefter monoterapi iht. ovenstående retningslinjer. 

1.8 Anden kirurgi

ADP-receptorblokker behandling bør ikke pauseres indenfor 1-6 måneder efter implantation af DES, afhængigt af koronaranatomi, pga. risiko for stenttrombose. I tvivlstilfælde konfereres med PCI-center.

ASA bør ikke pauseres.

Følgende online applikation kan anvendes som beslutningsstøtte ved behov for bridging ved VKA-behandling: http://dsth.dk/prab.

1.9 Indlæggelses- og EKG-monitoreringsvarighed

Indlæggelsensvarigheden baseres på den kliniske tilstand samt på det individuelle behov for information og rehabilitering.

Ved STEMI anbefales mindst 24 timers monitorering og 48 timers indlæggelse hos lavrisikopatienter (< 70 år, LVEF > 45%, 1-2 karssygdom, fuld revaskularisering, rytmestabil). Hos øvrige patienter bestemmes monitorerings- og indlæggelsesvarighed efter individuel vurdering.

Ved NSTEMI/UAP anbefales mindst 24 timers monitorering fra symptomdebut og mindst 24 timers indlæggelse efter evt. revaskularisering.

Lokale forhold må afgøre, om der kan afviges fra ovenstående. 

1.10 Efterbehandling

Medicinsk:

• Efterbehandling (præparatkombination, behandlingsvarighed) med ASA, ADP-receptorblokker og evt. perorale antikoagulantia bør defineres af det invasive center under hensyntagen til patientens trombose- og blødningsrisiko samt PCI-behandlingens kompleksitet, herunder anvendte stenttype.
   

• Tbl. ASA 75 mg x 1 livslangt. Ved ASA-intolerans gives ticagrelor/prasugrel efter gældende retningslinjer op til 12 måneder og herefter clopidogrel livslangt.
   

• ADP-receptorblokker i 12 måneder hos alle AKS patienter. Behandlingsvarigheden kan afkortes til 1-6 måneder ved høj blødningsrisiko efter aftale med invasivt center.
   

• Behandlingsvarigheden af ticagrelor i tillæg til ASA kan forlænges op til 36 måneder ud over de første 12 måneder efter vurdering af patientens blødnings- og tromboserisiko (tilstedeværelse af en eller flere af flg. risikofaktorer: tidligere AMI, diabetes, kompleks koronar anatomi med feks hovedstamme stentning, perifer arteriel sygdom, nedsat nyrefunktion med eGFR < 60 ml/min, flerkarssygdom).
  Ved fortsættelse udover de første 12 mdr. reduceres ticagrelor dosis til 60 mg x 2 dagligt.
   
  Det tilstræbes at det invasive center vurderer om patienten kan være kandidat til forlænget behandling, men hvis der ikke er taget stilling til dette under den primære indlæggelse, bør det gøres inden afslutning af rehabiliteringsforløbet.

• Rivaroxaban kan anvendes efter AMI i kombination med ASA alene eller med ASA plus clopidogrel til forebyggelse af aterotrombotiske hændelser, såfremt førstevalg (ASA plus ticagrelor/prasugrel) ikke kan anvendes, eller ved fornyet AKS eller stentrombose på trods af ASA og ADP-receptorblokker. Der gives 2,5 mg x 2 dagligt i 12 måneder, og herefter vurderes om behandlingen fortsættes. Forsigtighed ved alder ≥ 75 år, legemsvægt < 60 kg og høj blødningsrisiko. Obs! kontraindiceret ved tidligere apopleksi/TIA.
   

• Aggressiv statinbehandling med f.eks. atorvastatin 80 mg x 1 eller rosuvastatin 40 mg opstartes under indlæggelsen og gives livslangt. Behandlingen justeres efterfølgende.
   

• Betablokkerbehandling er dokumenteret til patienter uden hjerteinsufficiens i op til 2 år efter STEMI, typisk metoprolol med startdosis 50 mg x 1. Patienter med systolisk hjertesvigt behandles livslangt med betablokkere i henhold til gældende retningslinier. Se Kapitel 5: Kronisk hjertesvigt.
   

• ACE-hæmmer bør gives ved dokumenteret inkompensation i forløbet eller ved LVEF ≤ 40 %. Desuden hos alle patienter med diabetes mellitus, hypertension, kronisk nyresygdom, perifer arteriel sygdom eller i øvrigt høj risiko for efterfølgende iskæmiske hændelser. Behandlingen bør startes inden for det første indlæggelsesdøgn, hvis der ikke foreligger kontraindikationer. Ved intolerans anvendes angiotensin-II-receptorblokker. Aldosteronantagonistbehandling anbefales hos patienter med symptomatisk hjertesvigt og LVEF ≤ 40% inden for 14 dage efter AMI. For specifikke doser og optitreringsforslag se Kapitel 5: Kronisk hjertesvigt, afsnit 5.5.1.
   

• Ved påvist muraltrombe påbegyndelse af LMH og VKA i 3 måneder, herefter ekkokardiografisk vurdering og stillingtagen til evt. fortsat VKA-behandling.

Rehabilitering:
Alle patienter med AKS med eller uden revaskularisering skal tilbydes et integreret rehabiliteringsforløb med fokus på tobaksophør, kolesterolsænkende behandling, optimering af hypertensions- og diabetesbehandling, kostvejledning/evt. vægtreduktion samt fysisk træning, se Kapitel 29: Hjerterehabilitering.

Herudover skal følgende forhold iagttages:

• Sygemelding – individualiseres, sædvanligvis 1-4 uger.
   

• Bilkørsel – Se Kapitel 38: Kørekort hos patienter med hjertelidelser.
   

• Rejser – før udlandsrejser inden for første halve år anbefales kontakt til rejseforsikringsselskab.
   

• Forsikringsanmeldelse overvejes (”Kritisk sygdom”).
   

• Influenzavaccination overvejes.
   

• Udredning af 1. gradsslægtninge til patienter med tidlig iskæmisk hjertesygdom samt ved klinisk mistanke om familiær hyperkolesterolæmi. (se Kapitel 32: Arvelige hjertesygdomme og Kapitel 28: Dyslipidæmi).
   

Ekkokardiografi
Alle patienter med AKS bør inden udskrivelse have foretaget ekkokardiografi.

Profylaktisk ICD
Profylaktisk implantation af ICD overvejes ved nedsat venstre ventrikel EF ≤ 35 % samt NYHA klasse II eller III trods optimal medicinsk behandling. Som hovedregel vurderes EF tre måneder efter AMI og revaskulariserende behandling før endelig stillingtagen. 
Vedr. primær profylaktisk anvendelse af ICD/CRT pacemaker og ICD, se Kapitel 19: Pacemakerbehandling og Kapitel 20: Implanterbar defibrillator (ICD).