40. Akutte Hjertesygdomme: Visitation og Differentialdiagnostik

Referenter: Gro Egholm og Manan Pareek
Opdateret 10 maj 2021 23:00Visninger: 6554
Kapitlet har ikke gennemgået væsentlige indholdsmæssige ændringer i årets NBV

Definitioner

  • Hjertecenter er synonym for de højtspecialiserede enheder

  • Akut hjertemodtagelse dækker over afdelinger, der opfylder ”minimumskompetencer for afdelinger, der modtager akutte hjertepatienter” og kan være lokaliseret på en hjertemedicinsk afdeling hhv. en fælles akutmodtagelse (FAM) afhængigt af lokale forhold

  • Fælles akutmodtagelse (FAM) betegner en fælles akutmodtagelse, der lever op til sundhedsstyrelsens retningslinjer for, hvilke kompetencer denne skal have

40.1 Brystsmerter

Visitation ved akut indsættende brystsmerter

Figur 40.1: Visitation ved akutte brystsmerter

 figur40 1

*Overvejes visiteret direkte til hjertecenter uanset tilstedeværelse/fravær af EKG-forandringer. Grundet den centrale betydning af EKG for visitation og behandling, bør det om muligt sammenlignes med tidligere EKG, især ved tvetydige fund.

Til hjertecenter (efter konference):

STEMI:

ST-elevation ≥0,1 mV i minimum 2 anatomiske naboafledninger (V2-V3: ≥0,15 mV for kvinder, ≥0,2 mV i V2-V3 for mænd ≥40 år og ≥0,25 mV for mænd <40 år)

Potentielle STEMI-ækvivalenter:

  • Brystsmerter og et eller flere af nedenstående EKG-forandringer:
    • Patienter med venstresidigt grenblok, højresidigt grenblok (særligt) med ledsagende ST-segmentforandringer forenelige med akut myokardieiskæmi eller ventrikulær pacerytme kan udgøre en diagnostisk udfordring, og ved relevant klinik bør akut KAG overvejes
    • Mistanke om posteriort (inferolateralt) STEMI (ST-depression i V1-V4, evt. med ikke-signifikant ST-elevation i II, III, aVF)
    • Mistanke om hovedstammeokklusion (ST-elevation i aVR og/eller V1 og universel ST-depression (≥0,1 mV i ≥6 afledninger))
    • Øvrige potentielle STEMI-ækvivalenter (efter konference med primær PCI-center), f.eks.:
      • Dybe, inverterede eller bifasiske (positiv-negativ) T-takker i V1/V2-V3/V4, evt. med ikke-signifikant ST-elevation (Wellens’ tegn)
      • Ascenderende ST-depression (0,1-0,3 mV i J-punktet) terminerende i høje, symmetriske, positive T-takker i V1-V6 (typisk mest udtalt i V1-V4) (de Winters tegn)

Til akut hjertemodtagelse:

  • ST-depression (≥0,05 mV horisontal eller descenderende i minimum 2 anatomiske naboafledninger) eller inverterede T-takker (>0,1 mV i minimum 2 anatomiske naboafledninger med prominent R-tak eller R/S-ratio >1)

Til akut hjertemodtagelse, overvej hjertecenter:

Høj sandsynlighed for AKS:

  • Ustabil hæmodynamik/hypotension, diaforese, dyspnø/lungestase eller -ødem
  • Smerte er det dominerende symptom og har karakter som ved tidligere AKS/angina
  • Kendt iskæmisk hjertesygdom
  • EKG-forandringer
  • Troponinforhøjelse (regionalt bestemt)

Til akut hjertemodtagelse:

Intermediær sandsynlighed for AKS:

  • Stabil hæmodynamik, ikke tidligere AKS eller kronisk koronart syndrom
  • Smerte er det dominerende symptom
  • En eller flere traditionelle kardiovaskulære risikofaktorer
  • EKG normalt eller med kroniske forandringer

Til fælles akutmodtagelse (FAM):

Lav sandsynlighed for AKS:

  • Stabil hæmodynamik, ikke tidligere AKS eller kronisk koronart syndrom
  • Smerte er det dominerende symptom
  • Ingen traditionelle kardiovaskulære risikofaktorer.
  • EKG normalt eller med kroniske forandringer

Differentialdiagnostik ved akut indsættende brystsmerter

Figur 40.2: Differentialdiagnostiske overvejelser ved akut indsættende brystsmerter

 figur40 2

AMI: akut myokardieinfarkt, BT: blodtryk, UAP: ustabil angina pectoris

 

 

Anamnese og risikofaktorer for akut koronart syndrom

Anamnese

Risikofaktorer

Debuttidspunkt og varighed

Smertekarakter: trykkende, pressende, knugende, flående, rivende, brændende, stikkende

Lokalisation: central, retrosternal

Udstråling: arm/arme, hals, kæbe, tænder, ryg

Forværrende/lindrende faktorer: lindring ved nitroglycerin er ikke specifikt for angina

Klassiske smerter: centrale, retrosternale, trykkende/pressende/knugende, udstråling, varighed > 15-20 minutter

Atypiske/ukarakteristiske smerter: anden smertetype og/eller lokalisation, sekunders varighed

Ledsagesymptomer: dyspnø, koldsved, kvalme/opkastning, angst, uro, diaforese, svimmelhed, synkope/nærsynkope, træthed

Iskæmisk hjertesygdom

Anden aterosklerotisk sygdom, f.eks. cerebral eller perifer

Diabetes mellitus 

Kronisk nyreinsufficiens 

Rygning 

Høj alder 

Mandligt køn 

Familiær disposition 

Hypertension 

Dyslipidæmi 

Adipositas 

Usund kost 

Fysisk inaktivitet

  

Risikovurdering ved mistanke om akut aortadissektion. Se desuden Kapitel 11.1

Højrisiko tilstande
(0-1 point)

Højrisiko smertekarakteristika
(0-1 point)

Højrisiko kliniske fund
(0-1 point)

  • Marfan syndrom eller anden bindevævssygdom
  • Familiær disposition
  • Kendt aortaklapsygdom
  • Kendt thorakalt aortaaneurisme
  • Tidligere aortapåvirkning (kirurgi, traume)

Smerter i ryg, bryst eller abdomen beskrevet som (og/eller):

  • Pludseligt indsættende
  • Svære
  • Rivende eller flående
  • Tegn på perfusionsdeficit (pulsdeficit, forskel i systolisk blodtryk mellem højre og venstre arm eller fokalneurologiske udfald (samtidigt med smerter)
  • Nyopstået diastolisk mislyd (samtidigt med smerter)
  • Shock eller hypotension

Klinisk sandsynlighed for aortadissektion

Total point

Lav

0-1

Høj

2-3

 

Øvrige årsager til akut indsættende brystsmerter (flere differentialdiagnoser i Kapitel 1 og Kapitel 11.1

Kardiale årsager

  • Lungeemboli
  • Pericarditis / pericardiel effusion
  • Hjerteklapsygdom
  • Hjertearytmi

Ikke kardiale årsager

  • Pulmonal
  • Gastrointestinal
  • Muskuloskeletal
  • Psykogen

40.2 Åndenød

Visitation ved akut åndenød

Figur 40.3: Visitation ved akut åndenød

 figur40 3

Se desuden særskilt flowchart (Figur 40.4) for visitation ved mistanke om lungeemboli.

*Kan visiteres til FAM, såfremt der er mulighed for kardiologisk vurdering ved indlæggelsen.

STEMI: ST-elevations myokardieinfarkt, RF: respirationsfrekvens, P: Puls, BT: Blodtryk.

 

Figur 40.4: Visitation ved mistanke om lungeemboli

 figur40 4

*Ved kendt forhøjet blodtryk vil blodtryksfald >40 mmHg ligeledes udgøre et ustabilitetskriterium.

**Patienter kan modtages og behandles efter lokale forhold, hvor der er ekspertise i og mulighed for fibrinolysebehandling.

SBT: systolisk blodtryk.

 

Til hjertecenter (efter konference):

  • STEMI eller potentielle STEMI-ækvivalenter (se afsnit 40.1 og kapitel 1)
  • Kardiogent shock, hvor hurtig invasiv udredning og behandling er afgørende (se kapitel 4)

Til akut hjertemodtagelse:

Højrisikopatienter der kan vurderes til intensivt terapiafsnit: :

  • Præshockerede patienter (systolisk blodtryk 90-110mmHg (overvej intensivt terapiafsnit))

Andre højrisikopatienter:

 

 

  • EKG-forandringer (andet end STEMI eller potentielle STEMI-ækvivalenter, medmindre der ikke findes indikation for visitation til hjertecenter)
  • Kold, klam, bleg, konfus
  • Takykardi, takypnø, hypoksi
  • Kendt hjertesvigt eller anden hjertesygdom (se kapitel 4)
  • Nyopstået mislyd (se kapitel 6)
  • Ingen anden sandsynlig årsag

Til fælles akutmodtagelse (FAM):

Lavrisikopatienter:

  • Ingen EKG-forandringer og/eller: anden plausibel årsag, feber, kronisk obstruktiv lungesygdom, kendt betydelig komorbiditet (f.eks. anæmi, cancer), langsomt progredierende symptomer (evt. subakut/akut ambulant kardiologisk vurdering)

40.2.1 Lungeemboli:

  • Hos patienter med uforklaret dyspnø bør lungeemboli altid overvejes
  • Anvendelse af scoringssystemer, f.eks. Wells’ score (nedenfor), anbefales og kan underbygge diagnosen
  • Det er væsentligt at skelne mellem a priori sandsynlighed for lungeemboli (f.eks. vha. Wells’ score) hhv. risiko for dårlig prognose ved bekræftet (i visitationsøjemed også stærkt mistænkt) lungeemboli (f.eks. ved simplificeret Pulmonary Embolism Severity Index (sPESI), se tabel 12.2)

Til hjertecenter:

  • højrisikopatienter med ustabil hæmodynamik (systolisk blodtryk <90 mmh og/eller fald i systolisk blodtryk ≥40 mmHg vedvarende over 15 minutter) og kontraindikation for fibrinolyse

Til akut hjertemodtagelse:

  • Højrisikopatienter med ustabil hæmodynamik
  • Høj/intermediær sandsynlighed for lungeemboli (inkl. Wells’ score ≥2)
  • Patienter med intermediær risiko for dårlig prognose (tegn på højre ventrikeldysfunktion, forhøjet troponin, forhøjet NT-proBNP og/eller ≥ 1 af følgende: puls ≥110/min, systolisk blodtryk 90-99 mmHg, cancer, kronisk hjertesvigt eller lungesygdom, alder > 80 år, perifer iltsaturation <90% trods iltbehandling)
  • EKG-forandringer (især højresidigt belastningsmønster)

Behandlingen af denne patientgruppe er i høj grad afhængig af lokale forhold. Patienterne skal behandles på en afdeling med rutine i håndtering af tilstanden inkl. mulighed for fibrinolysebehandling.

Til fælles akutmodtagelse (FAM):

  • Diffust symptombillede / lav sandsynlighed for lungeemboli (inkl. Wells’ score ≤1)
  • Stabil hæmodynamik (systolisk blodtryk ≥100 mmHg, puls <110/min og perifer iltsaturation>90%)
  • Fravær af EKG-forandringer (betydende arytmi eller højresidig belastning) 

Differentialdiagnostik ved akut åndenød

Figur 40.5: Differentialdiagnostiske overvejelser ved akut indsættende åndenød

 figur40 5

Anamnese og klinik ved lungeemboli

Anamnese

Objektiv undersøgelse

Parakliniske undersøgelser

Åndenødens karakter: let/svær, funktion/hvile, akut/kronisk udviklet, konstant/anfaldsvis

Udløsende/forværrende faktorer: Ortopnø, kulde, røg, kendt overfølsomhed

Ledsagesymptomer: brystsmerter, palpitationer, svimmelhed, synkope/nærsynkope, feber, hoste, hæmoptyse

Kendt sygdom: iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt, astma, kronisk obstruktiv lungesygdom

Medicin og medicinkomplians

Cyanose

Halsvenestase

Svedtendens

Perifere ødemer

EKG-forandringer: ST-deviation og/eller T-taksinversion herunder højresidig belastning, sinustakykardi, højresidigt grenblok, atrieflimren, SI-QIII-TIII-mønster

Arterieblodgasanalyse: hypoksæmi, hypokapni, syrebaseforstyrrelser

Wells’ score til vurdering af prætestsandsynlighed for lungeemboli, se desuden Kapitel 12.1

Variabel

Point

Symptomer / kliniske tegn på dyb venøs trombose

+ 3,0

Hjertefrekvens >100/minut

+ 1,5

Nylig immobilisering ³3 dage eller kirurgi (≤4 uger)

+ 1,5

Tidligere dyb venøs trombose eller lungeemboli

+ 1,5

Hæmoptyse

+ 1,0

Cancer (aktiv/palliativ behandling <6 måneder)

+ 1,0

Lungeemboli mest sandsynlig diagnose

+ 3,0

 

Klinisk sandsynlighed for lungeemboli

Total point

Lav

0-1

Intermediær

2-6

Høj

≥ 7

Øvrige årsager til akut indsættende åndenød

40.3 Takykardi, bradykardi og synkope

Visitation ved arytmi

For takykardi og bradykardi følger visitationen nedenstående skemaer. Det væsentligste kriterium for visitation til hjertemedicinsk regi er ustabil hæmodynamik. Der henvises i øvrigt til Kapitel 17: Supraventrikulær takykardiKapitel 18: Ventrikulær takykardi og Kapitel 19: Pacemakerbehandling.

Figur 40.6: Visitation ved takykardi (P >100/min)

figur40 6

P: Puls, SBT: systolisk blodtryk, AVRT: atrioventrikulær re-entry takykardi, IHD: iskæmisk hjertesygdom, VT: ventrikulær takykardi, AFLI: atrieflimren, AFLA: atrieflagren, AVNRT: atrioventrikulær nodal re-entry takykardi, EAT: ektopisk atrial takykardi. 

* QRS >120ms

**Patienter med formodet nyt grenblok og brystsmerter bør visiteres til hjertecenter mhp. akut KAG jf. Kapitel 40.1: Brystsmerter og Kapitel 1: Akut koronart syndrom.

***Kan evt. henvises til ambulant udredning eller afvente indlæggelse til dagen efter, dog fortrinsvis efter konference med modtagende afdeling. I disse tilfælde vil det være væsentligt at påbegynde relevant antikoagulationsbehandling (Se Kapitel 14: AK-behandling).

Figur 40.7: Visitation ved bradykardi

 figur40 7

P: Puls, SBT: systolisk blodtryk.

Symptomgivende bradykardi, som kan behandles med pacemaker, er defineret i kapitel 19.1

 

Figur 40.8: Visitation ved synkope

 figur40 8

NSVT: non-sustained ventrikulær takykardi.

For synkope gælder følgende:

Til akut hjertemodtagelse:

  • Foruden ovennævnte fire højrisikokriterier i figur 40.8 (strukturel hjertesygdom, synkope i liggende stilling eller under anstrengelse, palpitationer ved synkopen eller non-sustained ventrikulær takykardi) taler nedenstående EKG-karakteristika for kardielt betinget synkope:
    • Persisterende sinusbradykardi eller atrieflimren med frekvens <40/min
    • Sinusarrest >3 sekunder
    • Andengrads (Mobitz type II) eller tredjegrads AV-blok
    • Alternerende højre og venstre grenblok
    • Ventrikulær takykardi
    • Langt eller kort QT-interval (>460 millisekunder)
    • Pacemaker dysfunktion
    • Iskæmi
    • Kardiomyopatiforandringer (Brugada syndrom, arytmogen højre ventrikel kardiomyopati eller hypertrofisk kardiomyopati)

Til fælles akutmodtagelse (FAM):

  • Ingen af ovennævnte risikokriterier, dvs.:
  • Hjerteraske
  • Oplagt vasovagal synkope
  • Normalt EKG
  • Kendt epilepsi
  • Oplagt anden årsag (f.eks. blødning, traume)

Alle synkopepatienter, indlagt til observation på mistanke om kardial synkope, bør telemetriovervåges.

 

 

Differentialdiagnostik ved mistanke om synkope

Figur 40.9: Differentialdiagnostiske overvejelser ved mistanke om synkope

 figur40 9

Anamnese og undersøgelser ved synkope

Anamnese

Objektiv undersøgelse

Parakliniske undersøgelser

Bevidnet / ubevidnet tilfælde

Bevidsthedstab (inkl. varighed)

Kramper ved anfaldet

Aktivitet ved synkopen (liggende, sovende, siddende, stående, anstrengelse, stillingsændring, hovedposition, frygt, emotionel)

Prodromer / ledsagesymptomer (svimmelhed, syns-/høretab, brystsmerter, åndenød, kvalme, tinnitus)

Antal synkopetilfælde (inkl. tidligere nærsynkope, svimmelhed, fald)

Familieanamnese (pludselig uventet hjertedød, anden hjertesygdom)

Kendt sygdom

Medicinforbrug/forgiftning

Bleghed, sveden, kvalme

Ekskret-/urinafgang, tungebid, pareser, tegn til traume

Liggende og stående blodtryksmåling

Carotismassage hos patienter >40 år

EKG

Blodprøver

Telemetri

Ekkokardiografi ved erkendt strukturel hjertesygdom, hjertesygdom eller synkope sekundært til kardiovaskulær lidelse

For detaljer vedrørende:

Særligt om pacemaker/implanterbar cardioverter defibrillator (ICD):

De fleste patienter med pacemaker/ICD-enhed vil falde ind under de eksisterende visitationsretningslinjer for synkope, takykardi og bradykardi. Patienter med problemer, som hidrører pacemaker eller ICD, bør typisk konfereres med implanterende center. I mange tilfælde vil patienten selv kunne henvende sig til relevant afdeling, oftest ambulatorium i dagtid. Dette gælder f.eks. alarm som tegn på nedsat batterikapacitet eller værdier uden for definerede sikkerhedsintervaller. Der henvises i øvrigt til relevante kapitler i NBV:

Pacemakerdysfunktion: Kapitel 19: Pacemakerbehandling, afsnit 19.6

Enkelt ICD-stød: Kapitel 20: Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD), afsnit 20.3.4

Gentagne ICD-stød: Kapitel 20: Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD), afsnit 20.3.5 og Kapitel 2: Præ- og interhospital transport af patienter, afsnit 2.7

Magnetpålægning (pacemaker): Kapitel 19: Pacemakerbehandling, afsnit 19.6

Magnetpålægning (ICD): Kapitel 20: Implanterbar cardioverter defibrillator (ICD), afsnit 20.3.3

 

 

 
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK