21. El-stødsulykker

Forfattere: Anna-Karin Numé og Jens Kristensen

Referenter: Christian Gerdes og Stefan Sattler

Revideret af DCS' arbejdsgruppe vedrørende arytmi

Opdateret 09 apr 2024 18:42●Visninger: 5131

Kapitlet er uændret i årets NBV

21.1 Skadefaktorer ved el-stød

Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:

strømstyrke
spænding
kontaktfladens størrelse og tilstand (fugtig eller våd hud nedsætter hudens elektriske modstandsevne og øger dermed risikoen for indvendige skader)
strømmens art (vekselstrøm kan medføre muskelkontraktioner/-kramper og nedsat evne til at give slip på el-kilden)
kontakttidens varighed
strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst)

21.2 Skadevirkning af el-stød

I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er alvorlige symptomer. I Danmark registreres i gennemsnit 2 dødsfald efter el-ulykker årligt. Langt de fleste dødsfald sker i umiddelbar tilslutning til strømstødet. Forekomst og sværhedsgrad af synlige hudlæsioner kan ikke bruges til at vurdere sværhedsgraden af eventuelle indvendige skader ved el-stødsulykker.

Ved ankomst til sygehus kan EKG være patologisk med:

SA blok
AV blok
sinustakykardi
atrieflimren/flagren
hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF
ST ændringer og/eller grenblok
svag R-taks progression
low voltage

El-nettets spænding på 230 volt kan være livsfarlig og højvoltspænding (>1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig.

21.3 Observation/behandling efter strømstød

Alle, der henvender sig på skadestue, skal have optaget EKG. Indlæggelse til EKG monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt:

den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken
der foreligger abnormt EKG ved ankomsten til skadestuen
oplysning om spænding over 1000 volt (personer ramt af lyn og højspændingsulykker dog undtaget stød fra simpelt kreaturhegn)

I disse tilfælde monitoreres i 24 timer. Monitoreringsperioden kan forlænges ved arytmier. Som udgangspunkt bør patienter med pacemaker eller ICD vurderes som andre patienter, men hvis der er klinisk mistanke om device dysfunktion bør enheden interrogeres. Hvorvidt måling af troponiner kan graduere myokardiepåvirkningen og prognosen er uafklaret. Flertallet af udsatte for el-stød kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og EKG. Ved telefonisk henvendelse efter udsættelse for lav spænding (230 eller 110 volt) kan EKG-optagelse undlades med mindre anamnesen tilsiger dette (se ovenfor).