29. Hjerterehabilitering

Revideret af DCS’ arbejdsgruppe for Præventiv Kardiologi og Hjerterehabilitering

Der er i 2015 tilføjet to nye afsnit om hhv. hyppige kliniske problemstillinger og kvalitetssikring af hjerterehabilitering.

29.1   Definition
29.2   Indhold af rehabiliteringen
29.3   Systematisk henvisning og individuel tilrettelagt af rehabilitering  
29.4   Genoptræningsplanen
29.5   Fysisk træning
29.6   Patientinformation og –uddannelse  
29.7   Psykosocial indsats 
29.8   Arbejdsfastholdelse
29.9   Kostintervention  
29.10 Rygestop-intervention
29.11 Risikofaktor kontrol og medikamentel behandling 
29.12 Opfølgning og kontrol
29.13 Hyppige kliniske problemstillinger i efterbehandlingsforløbet af iskæmisk hjertesygdom
29.14 Kvalitetssikring af hjerterehabilitering


29.1 Definition

Hjerterehabilitering er en fællesbetegnelse for efterbehandlingen af patienter med kronisk hjertesygdom og anbefales i dag, som del af den samlede behandling til patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt samt hjerteklapopererede patienter. Andre patientgrupper kan have behov for hjerterehabilitering efter individuelt behov.

Rehabilitering har som formål at forbedre patientens funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt og fjerne eller mindske aktivitetsrelaterede symptomer, minimere graden af invaliditet, og gøre det muligt for den enkelte hjertepatient at vende tilbage til en personligt tilfredsstillende rolle i samfundet. Et centralt formål med hjerterehabilitering er at mindske risikoen for progression i den hjertesygdommen. Hjerterehabilitering er en tværfaglig indsats med deltagelse af læge, sygeplejerske, fysioterapeut, diætist, og rygestopinstruktør. Indsatsen udføres under supervision af en kardiologisk speciallæge.  


29.2 Indhold af rehabiliteringen

Det anbefales at alle patienter systematisk vurderes mhp. behov for hjerterehabilitering. Hjerterehabilitering omfatter:

  • Fysisk træning.
  • Patientinformation og -uddannelse.
  • Psykosocial indsats herunder arbejdsfastholdelse.
  • Støtte til kostomlægning.
  • Støtte til rygestop.
  • Optimering af medikamentel behandling og risikofaktorkontrol.
  • Klinisk opfølgning og vedligeholdelse af mål.

Hjerterehabiliteringen inddeles i tre faser:

Fase I

Fase II

Fase III

Primær kontakt
  under indlæggelse eller ambulant

Tidlig opfølgning
  De første uger/mdr. efter indlæggelse

Sen opfølgning og vedligeholdelse

AKTØRER          

Kardiologisk afsnit/afdelinger

Ambulatorium/rehab.
  Speciallæge i kardiologi
  Praktiserende læge
  Kommunale tilbud

Praktiserende læge
  Kommunale tilbud
  Foreninger/klubber

STYRING /   REFERENCE    

Sygehus/region

Sygehus og kommune

Sygehus og kommune

Hjerterehabilitering som beskrives i dette kapitel omfatter indsatsen som tilbydes umiddelbart i forlængelse af diagnosticering/behandling (Fase II). Hjerterehabilitering kan varetages i fuldt eller delt forløb på sygehuse og/eller i kommuner, såfremt der eksisterer kommunale tilbud, som lever op til de nationale kliniske retningslinjer.  


29.3 Systematisk henvisning og individuel tilrettelagt rehabilitering

Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom, systolisk hjertesvigt samt hjerteklapopererede systematisk henvises til hjerterehabilitering.

Man bør ved henvisning være opmærksom på kendte barrierer (alder, socioøkonomi, etnicitet, køn, ko-morbiditet, misbrugs problemer, psykisk sygdom) for deltagelse i hjerterehabilitering, og aktivt håndtere disse med henblik på at fastholde deltagere i hjerterehabilitering.

Den individuelt tilrettelagte behandlingsplan danner basis for rehabiliteringsforløbet, som ved afslutning fra hospitalsregi evalueres.

Mhp fastlæggelse af en individuel behandlingsplan og hjerterehabiliteringsforløb foretages

  • Klinisk status, inkl. EKG og ekkokardiografi (hvis ikke udført tidligere i forløbet).
  • Vurdering af risikofaktorer (dyslipidæmi, hypertension, diabetes).
  • Vurdering af fysisk funktionsniveau (ergospirometri-test, symptomlimiteret arbejdstest på cykel eller løbebånd, evt. 6 minutters gangtest).
  • Vurdering af psykosociale forhold herunder screening for angst og depression.
  • Vurdering af sociale forhold med betydning for behandling og compliance.

Der lægges vægt på medinddragelse af patienten i tilrettelæggelsen af det individuelle hjerterehabiliteringsforløb.


29.4 Genoptræningsplan

Udarbejdelse af en genoptræningsplan mhp. den fysiske træning er lovpligtig og en forudsætning for, at patienten kan modtage ambulant genoptræning såvel på sygehus som i kommunalt regi.

Hensigten med genoptræningsplanen er at sikre relevant information til de sundhedspersoner, der skal yde genoptræningsydelsen, samt sikre information til patienten, alment praktiserende læge, hjemkommune og evt. anden leverandør af genoptræningsydelser.

Genoptræningsplanen skal indeholde følgende specifikke oplysninger og udarbejdes i forbindelse med udskrivelse eller ved første ambulante samtale:

  • Diagnosekode(-r).
  • Genoptræning må påbegyndes fra dato.
  • Angivelse af om der er tale om specialiseret genoptræning i sygehusregi, generel genoptræning i kommunalt regi eller selvtræning.
  • Funktionsniveau før indlæggelse og ved udskrivelse. Test for funktionsniveau kan udarbejdes af en fysioterapeut og for de fleste IHD      patienter være en standardskrivelse.

29.5 Fysisk træning

Fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom (IHD)

Fysisk træning anbefales til patienter med stabil iskæmisk hjertesygdom (AKS, CABG og PCI), og bør også tilbydes patienter, som har fået konstateret stabil angina pectoris i forbindelse med indlæggelse og/eller ved ambulant diagnosticeret IHD.

Ved AKS kan træning påbegyndes efter fem dages stabil tilstand. Efter CABG kan underkropstræning startes umiddelbart efter udskrivelse, mens overkropstræning kan starte når thorax er stabil, typisk efter 4-6 uger.

Alle patienter, der ikke er fuldt revaskulariserede, bør vurderes af en kardiolog inden initiering af et træningsprogram.

Forud for træning gennemgås kontraindikationer for træning, og der foretages en vurdering af patientens fysiske funktionsniveau vha. en symptomlimiteret funktionstest (ergospirometritest eller ergometer-test). Denne kan udføres af uddannet teknisk personale (fysioterapeut, sygeplejerske, bioanalytiker) under supervision af læge.

Træningen tilrettelægges som et superviseret individuelt tilrettelagt program mindst 2 gange/uge af 30-60 minutter i minimum 12 uger omfattende: 

  • Udholdenheds­træning: Intensitet 50-80 % af maksimal arbejdskapacitet (Borg-skala 14-17). 
  • Interval træning: Træningen kan kombineres med intervaltræning.
  • Styrketræning: Kroppens store  muskelgrupper trænes 2-3 gange om ugen med belastning svarende til 3x15 gentagelser til udmattelse (60% af 1 RM (RM står for Repetitions-Maksimum. En RM er den vægt man akkurat kan løfte 1 gang)), stigende til 3x8 gentagelser til udmattelse (80% af 1 RM) hos stabile velmedicinerede patienter.

Patienten opfordres endvidere til daglig egen træning/fysisk aktivitet 30 minutter eller mere med intensitet efter aftale med rehabiliteringsteamet.

I forhold til motivation og fastholdelse af fysisk aktivitet bør man forholde sig til individuelle barrierer.

Der findes ikke entydigt belæg for, at patienter gennemgår yderligere 12 ugers træningsforløb efter fornyet indlæggelse med iskæmisk hjertesygdom. Det vil være en individuel vurdering hvorvidt patienten skal tilbydes nyt træningstilbud. Følgende kan inddrages i vurderingen: er der nyopstået hjertesvigt? Har patienten gennemgået thoraxkirurgisk operation? Er der gået >> 12 måneder fra sidste træningstilbud?

Kontraindikationer til fysisk træning ved iskæmisk hjertesygdom:

  • Akut iskæmisk hjertesygdom (AMI eller ustabil angina pectoris), indtil tilstanden har været stabil i mindst fem dage.
  • Hviledyspnø.
  • Pericarditis, myocarditis, endocarditis.
  • Symptomgivende aortastenose.
  • Svær hypertension. Der er ingen etableret, veldokumenteret grænseværdi over hvilken forhøjet blodtryk skulle indebære øget risiko. Almindeligvis anbefales det at undlade hård fysisk belastning ved systolisk blodtryk >180 eller diastolisk blodtryk >105 mmHg.
  • Febrilia.
  • Svær ikke-kardial sygdom.

Fysisk træning ved hjertesvigt

Træning anbefales til alle hjertesvigtspatienter i NYHA funktionsklasse I – III. Træningen kan påbegyndes inden fuld medicinsk optitrering hos stabile patienter, som er velkompenserede gennem tre uger.

Alle patienter med systolisk hjertesvigt bør vurderes af en kardiolog, inden initiering af et træningsprogram mhp. eventuelle kontraindikationer eller forholdsregler, fx ICD eller øget arytmirisiko.

Forud for træningen foretages en vurdering af patientens fysiske funktionsniveau vha. en symptomlimiteret funktionstest (ergospirometritest, ergometertest eller gangtest) mhp. fastlæggelse af patientens arbejdskapacitet og af patientsikkerhedsmæssige årsager.

Træningen tilrettelægges som et superviseret individuelt tilrettelagt program mindst 2 gange/uge af 30-60 minutter i minimum 12 uger, og bør bestå af: 

  • Udholdenhedstræning: Træningen afpasses patientens arbejdskapacitet mht. hyppighed, varighed og belastning. Ved lav initial arbejdskapacitet (<40W) anbefales lavintensitets-træning 40-60% af maksimal arbejdskapacitet (Borg 12-14), med korte gentagende intervaller. Ved moderat arbejdskapacitet (40-80W) anbefales moderat træning 40-60% af maksimal arbejdskapacitet (Borg 12-14)      med længerevarende intervaller og færre gentagelser. Ved arbejdskapacitet>80W tilrettelægges træningen som for patienter med      iskæmisk hjertesygdom. 
  • Intervaltræning: Træningen kan kombineres med interval træning. 
  • Styrketræning: Kroppens store muskelgrupper trænes 2-3 gange om ugen, enten med lav belastning 3x15 gentagelser på (40-50% af 1 RM). Eller med moderat belastning op til 3x15 gentagelser til udmattelse (60% af 1 RM). 

Træning af hjertesvigtspatienter med meget lav arbejdskapacitet skal tilrettelægges med daglige korte træningssessioner med lav intensitet med gradvis øgning af træningsvarighed. Når patienten kan træne 30 sammenhængende minutter, kan træningshyppighed sænkes til to til tre ugentlige sessioner med gradvis øgning af intensitet. 

Daglig egen lavintensitet-træning (gang) på 30 minutter med øgning efter aftale med rehabiliteringsteam anbefales til alle patienter som en del af træningen, og som livslang fysisk aktivitet i hverdagen.

Patienter med ICD enhed bør tilbydes træningsprogram. Træningsintensitet bør tilpasses så der stiles mod hjertefrekvens 20 under ICD detektionsgrænsen.

Relative kontraindikationer til fysisk træning af patienter med stabil kronisk hjertesvigt er:

  • 1,8 kg vægtøgning over 1-3 dage.
  • Fald i systolisk blodtryk ved belastning (arbejdstest).
  • NYHA funktionsklasse IV.
  • Komplekse ventrikulære arytmier i hvile eller ved belastning (arbejdstest).
  • Hvilepuls > 100/min.

Absolutte kontraindikationer til fysisk træning af patienter med stabil kronisk hjertesvigt er:

  • Forværring i funktionsdyspnø eller nyopstået hviledyspnø over 3-5 dage.
  • Signifikant iskæmi ved lav belastning (< 2 METS eller 50 w).
  • Akut sygdom eller feber.
  • Nylig tromboemboli.
  • Aktiv pericarditis eller myocarditis.
  • Moderat/svær aortastenose.
  • Operationskrævende klapinsufficiens.
  • AKS indenfor 1 uge.
  • Nyopstået og ikke frekvensreguleret atrieflimren.

Fysisk træning efter hjerteklapoperation

Fysisk træning anbefales til patienter efter hjerteklapoperation.

Træningen kan startes når patienten er mobiliseret. Overkropstræning kan påbegyndes når thorax er stabil typisk 4-6 uger efter operationen.

Patienten bør være vurderet ved kardiolog før iværksættelse af træningsprogram. Se kapitel 6 for lægefaglig kontrol inkl. ekkokardiografi efter hjerteklapoperation

Forud for træningen gennemgås kontraindikationer for træning afhængig af samtidig tilstedeværelse af iskæmisk hjertesygdom og/eller hjertesvigt, og der foretages en vurdering af patientens fysiske funktionsniveau vha. en funktionstest (ergospirometritest, ergometertest eller gangtest).

Træningen tilrettelægges ud fra patientens funktionsniveau efter samme principper som ovenfor under hensyntagen til tilstedeværelse af hjertesvigt.


29.6 Patientinformation og -uddannelse

Patientinformation og patientuddannelse med inddragelse af pårørende anbefales til patienter med iskæmisk hjertesygdom, systolisk hjertesvigt og efter hjerteklapoperation.

Indsatsen bør gives både individuelt og i gruppesammenhæng, og tage udgangspunkt i emner, der er vigtige for patienten og pårørende. Indsatsen bør berøre følgende temaer:

  • Det normale og det syge hjerte – symptomer.
  • Medicin.
  • Kost og væskeindtagelse.
  • Genkendelse og håndtering af advarselssignaler ved forværring af sygdom.
  • Psykiske reaktioner i forbindelse med sygdommen.
  • Pårørende/sociale relationer.
  • Seksualitet.
  • Motion/aktivitet.
  • Hvordan skal der reageres i tilfælde af akut sygdom?
  • Praktiske forhold vedr. rejser og forsikring etc.

Målet for information og uddannelse er, at fremme patientens handlekompetence, forbedre patientens selvvurderede helbredsrelaterede livskvalitet og sikre compliance for non-farmakologisk og farmakologisk behandling.


29.7 Psykosocial indsats

Det anbefales, at patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation tilbydes en psykosocial indsats med fokus på opsporing og behandling af angst og depression. Andre patientgrupper kan også have behov for psykosocial indsats ex. ICD patienter.

Vurdering af psykosocial status gennemføres ved:

  • Opsporing af angst og depression med brug af Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS), Patient Health Questionnaire (PHQ-9 eller andet valideret redskab for patienter med hjertesygdom.
  • Alle patienter bør screenes minimum ved påbegyndelse af hjerterehabilitering og ved afslutning, idet depression øger risikoen for      tidlig drop-out og udgør en barriere for livsstils ændringer.
  • Ved tegn på angst og depression (HADS-A ≥8 eller HADS-D 8 eller PHQ-9 = 10-19) henvises til relevant fagperson (egen læge/psykolog/psykiater) afhængig af lokale muligheder.
  • Identifikation af evt. misbrugsproblem vedr. alkohol, medicin, narkotika.
  • Identifikation af andre psykiske problemer, seksuelle problemer, søvnbesvær etc.
  • Identifikation af evt. sociale problemer relateret til fx arbejde, sygemelding, forsikring, økonomi, medicinudgifter.
  • Afdækning af forhold vedrørende kørekort og behov for restriktioner, se Kapitel 38: Kørekort hos patienter med hjertelidelser.
  • Ved behov anbefales kontakt til socialrådgiver i hjemkommune/eller på hospital, hvor dette forefindes.

Mål
Fravær af klinisk betydningsfulde psykosociale problemer, opsporing af angst og depression ved systematisk screening, samt initiering af relevant psykosocial indsats ved behov herfor.


29.8 Arbejdsfastholdelse

Det anbefales at afdække tilknytning til arbejdsmarkedet hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og hjerteklapopererede, og støtte patienterne i at vende tilbage til arbejdet i videst muligt omfang.

Er patienten erhvervstruet pga. hjertesygdom anbefales kontakt til socialrådgiver i hjemkommune/eller på hospital.


29.9 Kostintervention

Patienter med iskæmisk hjertesygdom bør vurderes med henblik på behovet for kostintervention. Vurderingen foreslås gennemført ved brug af et valideret kostscreeningsinstrument ex. ”HjerteKost” skemaet. Ved behov for kostintervention skal diætbehandling tilbydes.

Patienter med systolisk hjertesvigt og hjerteklapopererede bør vurderes mhp behov for kostintervention med fokus på de særlige kostforhold, som gør sig gældende (under- eller fejlernæring, væskerestriktioner, saltreduktion, AK-behandling, mm.) Ved tilstedeværelse af særlige behov anbefales ligeledes, at disse patientgrupper tilbydes diætbehandling.

Diætbehandling defineres som et behandlingsforløb for personer med behov for kostintervention, som kan gennemføres individuelt eller i grupper. Diætbehandling kan suppleres med praktisk madlavning, med henblik på at øge patienternes handlekompetence og compliance.

Diætbehandlingen bør fokuseres på flere kostkomponenter og vaner frem for en enkelt komponent. Der skal tages udgangspunkt i patientens habituelle kost, øvrige risikoprofil og behandlingsbehov (adipositas, diabetes, dyslipidæmi, hypertensio arterialis, AK-behandling, underernæring/fejlernæring). Patienten motiveres og vejledes i forhold til ændringer af kosten, under hensyntagen til patientens ressourcer og barrierer.

Vægt reduktion

  • Overvejes hvis BMI > 25 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 94/80 cm.
  • Anbefales hvis BMI > 30 kg/m² eller taljemål mænd/kvinder hhv. > 102/88 cm.
  • Anbefale restriktion af kalorieindtag og daglig fysisk aktivitet samt henvisning til diætist.

Medicinsk og kirurgisk behandling af overvægt har gavnlig effekt på risikofaktorer, mens effekten på kardiovaskulær risiko endnu er uafklaret.

Mål
Omlægning af kosten så den svarer til hjertesunde kostvaner se Kapitel 34: Forebyggelse af hjertesygdom.


29.10 Rygestop-intervention

Rygere med iskæmisk hjertesygdom opfordres til rygestop og tilbydes rygestop-intervention som del af hjerterehabilitering.

Patienter med hjertesvigt og hjerteklapopererede opfordres til rygestop og tilbydes rygestop-intervention svarende til baggrundsbefolkningen. Rygestatus registreres systematisk.

For alle patienter med iskæmisk hjertesygdom, som er aktive rygere ved indlæggelsen planlægges rygeophør så tidligt som muligt i forløbet med følgende aktive indsatser:

  • Rygere opfordres til rygestop under indlæggelse
  • Henvises til rygestop-intervention som del af hjerterehabiliteringsforløbet med en varighed af 2-3 måneder.
  • Tilbyd nikotin substitution og evt. bupropion eller vareniclin.
  • E-cigaretter (med og uden nikotin) anbefales ikke som del af rygeafvænning pga. mulige helbredsmæssige konsekvenser og ud fra et      forsigtighedsprincip.

Patienter som er ophørt med at ryge inden for de sidste 6 måneder støttes i fortsat rygeophør, da tilbagefaldsrisikoen fortsat er stor.

Mål
Vedvarende rygestop. 


29.11 Risikofaktor kontrol og medikamentel behandling

Risikofaktor kontrol og medikamentel behandling anses som et væsentligt element i hjerterehabiliteringen med fokus på at sikre compliance på kort og lang sigt.

Hyperlipidæmi

Plan for behandling af hyperlipidæmi

  • Vurdering af og rådgivning om kost, fysisk aktivitet og medicinsk behandling.
  • Tilbyd henvisning til diætist.
  • Alle patienter med IHD bør behandles med statin. For patienter med kronisk hjertesvigt NYHA III-IV anbefales dog ikke statin-behandling.
  • Høj triglycerid (> 1,7 mmol/l) og lav HDL (for kvinder < 1,2 for mænd < 1,0 mmol/l) er markører for øget risiko, men indgår ikke som      selvstændige behandlingsmål.
  • For medicinsk behandling se Kapitel 28 Dyslipidæmi.

Mål
LDL < 1,8 mmol/l. eller mindst 50% reduktion i LDL, hvis behandlingsmålet ikke kan nås.

Hypertension

Plan for behandling af hypertension

Mål (konsultationsblodtryk)
BT ≤ 140/90  mmHg (< 140/85 mmHg for patienter med diabetes, < 150/90 mmHg for ældre ≥ 80 år). 

Diabetes

Plan for behandling af diabetes

Mål                                                                                                                                                         

Alle patienter med iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens screenes for diabetes som del af hjerterehabiliteringen jf. Kapitel 26: Diabetes og hjertesygdom.

Undersøgelser tyder på, at behandlingsmålet for HbA1c bør individualiseres, og at man hos patienter med hjertesygdom bør undgå forsøg på nær-normalisering af glukoseniveauet med en kombination af flere lægemidler. For specifikke behandlingsmål for glykæmisk kontrol ved stabil hjertesygdom se Kapitel 26.5: Glykæmisk behandling af T2DM ved stabil iskæmisk hjertesygdom.

Prognoseforbedrende medikamentel behandling

En væsentlig opgave i rehabiliteringsforløbet er at sikre, at patienten modtager og optitreres i prognoseforbedrende medikamentel behandling i henhold til gældende retningslinjer for hhv. iskæmisk hjertesygdom (se Kapitel 3, afsnit 3.8), kronisk systolisk venstresidig hjertesvigt (se Kapitel 5, afsnit 5.5) og efter hjerteklapoperation (se Kapitel 6).


29.12 Opfølgning og kontrol

Ved afslutning af patient fra hospitalsregi til primærsektor gøres status med

  • Angivelse af behandlingsmål samt, hvis disse ikke er opnået, behandlingsforslag.
  • Anbefaling af som minimum årlig kontrol hos praktiserende læge med vurdering af klinisk status (CCS og NYHA klassifikation)      risikofaktorkontrol (blodtryk, lipider, diabetes, diabetes screening, vægt, fysisk aktivitet og rygerstatus), og psykosocial status herunder arbejdsfastholdelse. 

29.13 Hyppige kliniske problemstillinger

Hypotension: Årsagen kan være overbehandling med antihypertensiva, dehydrering pga. for kraftig afvanding, kraftig afmagring i forbindelse med antihypertensiva og/eller diuretika, begyndende nefropati i forbindelse med antihypertensiva og/eller diuretika. Typisk kan ældre patienter ikke tåle kraftig blodtryksreduktion. Udredning: gennemgang af medicinliste, elektrolytter og creatinin, vægt. Ældre patienter skal have målt BT siddende og stående. Behandling: Identificer årsagen og tilret den medicinske behandling i forhold til udløsende årsag.

Bradykardi: Årsagen kan være overbehandling med antiarytmika (digoxin, betablokker, isoptin m.fl).  Overbehandlingen kan være forårsaget af kraftigt vægttab eller påvirket nyrefunktion.

Andre årsager kan være påvirket thyreoideafunktion, ny-udvikling af AV-blok eller anden arytmi

Udredning: gennemgang af medicinliste, elektrolytter og creatinin, vægt, EKG, TSH.

Behandling: Afhænger af årsagen.

 

SÆRLIGE FORHOLD EFTER THORAXKIRURGISK OPERATION

Genoptagelse af kørsel: Det anbefales ifm. hjerterehabilitering at vurdere, om og hvornår patienten kan genoptage kørsel jf. DCS Kørekortsrapport (se Kapitel 38: Kørekort hos patienter med hjertelidelser). Patienter med gruppe 2 kørekort, der er erhvervstruede, tilrådes at tale med socialrådgiver.

Behandling af nyopstået postoperativ AFLI: Nyopstået og utilstrækkeligt frekvensreguleret AFLI kontraindicerer fysisk træning.


29.14 Kvalitetsikring af hjerterehabilitering

Det er lovpligtigt for alle sygehuse, der tilbyder hjerterehabilitering, at indrapportere oplysninger til Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD) om hjerterehabiliteringsindsatsen på patientniveau og strukturelt niveau. Oplysninger om databasen, opretning af brugere mm findes på databasens hjemmeside.

De kliniske kvalitetskrav for hjerterehabiliteringsområdet omfatter 11 kvalitetsindikatorer, som dækker følgende områder:

  • Deltagelse i hjerterehabilitering
  • Forbedring i fysisk arbejdskapacitet
  • Rygeophør
  • Deltagelse i diætbehandling
  • Risikofaktorkontrol (Blodtryk, LDL, screening for diabetes)
  • Screening for depression
  • Medicinsk behandling (Antitrombotika, statin, betablokker)

 

Alle afdelinger vil blive vurderet i forhold til fastsatte standarder for de enkelte indikatorer.


Forfattere: Ann Dorthe Zwisler, Anne Merete Boas Soja, Ulla Overgaard Andersen, Ann Bovin, Susanne Pedersen, Eva Prescott. Referenter: Kristian Korsgaard Thomsen og Mogens Lytken Larsen.