4.1 Definition Akut hjertesvigt kan defineres som hurtigt opståede symptomer og kliniske tegn på kardial dysfunktion. Tilstanden kan optræde de novo eller på baggrund af kronisk hjertesvigt. 4.2 Ætiologi

1.1 Definition Akut koronart syndrom (AKS) inddeles i: akut myokardieinfarkt (AMI) med ST-segment elevation i EKG (STEMI) AMI uden ST-segment elevation i EKG (NSTEMI) ustabil angina pectoris (UAP)

Definitioner Hjertecenter er synonym for den højtspecialiserede enhed. Akut hjertemodtagelse dækker over afdelinger, der opfylder ”minimumskompetencer for afdelinger, der modtager akutte hjertepatienter” og kan være lokaliseret på en hjertemedicinsk afdel

Dette kapitel omhandler behandling med antikoagulantia (AK-behandling), som beskrives i separate afsnit om non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia (NOAK), vitamin K-antagonister (VKA) og lavmolekylære hepariner (LMH). 14.1 Indikationer for AK-behandling

27.1 Definition og behandlingsmål I Danmark anbefales det at måle blodtrykket som uobserveret automatisk klinikblodtryk, døgn- og/eller hjemmeblodtryk. Definition og graduering af hypertension er anført i Tabel 27.1 og behandlingsmål i

32.1 Generelle forhold DCS anbefaler systematiseret familieudredning ved en række arvelige eller mistænkt arvelige hjertesygdomme(Tabel 32.1).Nærværende kapitel omtaler kort de enkelte sygdomme samt forhold omkring henvisning, gen

15.1 Definition Atrieflimren (AFLI): Supraventrikulær takyarytmi som er karakteriseret ved ukoordinerede atriale depolarisationer og som en konsekvens heraf ophævet mekanisk atrial funktion. Diagnosen AFLI kan stilles, hvis 12-afledningers EKG viser AFLI eller enkelt aflednings

26.1 Generelt prævalensen af diabetes i Danmark er ca. 275.000. Heraf har godt 90 % af patienterne type 2 diabetes (T2D) og lidt under 10% har type 1 diabetes (T1D). Desuden har et stort antal udiagnosticeret T2D samt forstadier hertil (

39.1 Indledning En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervåg

28.1 Definition Gennemsnitlige værdier af lipider og lipoproteiner i befolkningen afhænger af alder og køn. Mål-værdi for plasma LDL (low density lipoprotein)-kolesterol afhænger af estimeret risiko for fremtidig hjertekarsygdom.I Danmark anvendes en modificere

37.1 Transtorakal ekkokardiografi (TTE) 37.1.1 Indledning Alle patienter skal have påmonteret elektrokardiogram (EKG) elektroder, så der seset tydeligt EKG signal med veldefinerede QRS-komplekser og hjerterytmen&

21.1 Skadefaktorer ved el-stød Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer: strømstyrke spænding kontaktfladens størrelse og tilstand (fugtig eller våd hud nedsætter hudens elektriske modstandsevne og øger dermed risikoen for

35.1 NSAID og hjertesygdom 35.1.1 Baggrund NSAID hæmmer enzymet cyclooxygenase (COX), som har to isoenzymer (COX-1 og COX-2). NSAID anvendes for dets smertestillende og anti-inflammatoriske egenskaber. Bivirkninger i form af øget risik

34.1 Baggrund Kapitel 34 præsenterer en måde at estimere en patients risiko ved hjælp af SCORE2 og SCORE2-OP risikoestimering (Figur 34.1) og supplerende estimering af relativ risiko for udvalgte individer.Kapitlet er i

31.1 Visitation Behandling og kontrol af gravide med medfødt hjertesygdom er en højt specialiseret funktion, som bør varetages af Rigshospitalet (RH) og Aarhus Universitetshospital (AUH).

6.1 Alment om hjerteklapsygdom Prævalens.Det skønnes, at mindst 100.000 danskere har klapsygdom og antallet vil stige i takt med stigende alder i den danske befolkning. De venstresidige klapsygdomme har størst betydning. Årligt foretages omkring 2000 hjerteklapinterventio

29.1 Definition og formål Hjerterehabilitering er en fællesbetegnelse for efterbehandling af patienter med hjertesygdom. Formålet med hjerterehabilitering er at: forbedre patientens funktionsniveau fysisk, psykisk og soci

22.1 Generelt European Resuscitation Council (http://www.erc.edu) har i marts 2021 publiceret og opdateret retningslinjer for genoplivning. I 2020 har European Resuscita

10.1 Alment Hjertetumorer opdeles i primære og sekundære tumorer. De sekundære hjertetumorer ses som følge af metastaser til hjertet og forekommer 20-40 gange hyppigere end de primære hjertetumorer. Primære hjertetumorer har en incidens på 0,02% i autopsi studier, heraf er 75% benigne.&

36.1 Indledning En fysisk aktiv livsstil forebygger kardiovaskulær sygdom, og idrætsudøvere har generelt en lavere risiko for hjertesygdom og lever længere end fysisk inaktive personer. Atrieflimren er en undtagelse, idet atrieflimren forekommer væsentligt hyppigere bla

20.1 Alment En ICD består af en generator typisk placeret subkutant, sjældnere submuskulært i pectoralis regionen, som via venesystemet er forbundet til endokardiet med én eller flere elektroder. Hos få udvalgte patienter kan vælges et komplet subkutant system. Der udføres ca. 2000 ICD-

7.1 Definition Infektiøs endokarditis er en endovaskulær infektion af kardielle strukturer (f.eks. native klapper, atrialt eller ventrikulært endokardium) inkluderende endarteritis af de store intrathorakale kar (f.eks i en persisterende ductus arteriosus, arteriovenøse shunts eller coa

25.1 Definition Akut iskæmi betinget af embolisering af vegetationer, tromber eller andet materiale fra hjertet eller de centrale kar medførende aflukning af arterier til målorganer, herunder hjerne, hjerte eller det perifere kredsløb. 25

24.1 Introduktion Hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, arytmi, venstre ventrikel dysfunktion eller hjerteklapsygdom kan der, i relation til ikke-hjerterelateret kirurgi, optræde kardielle komplikationer. Forekomsten af perioperative komplikationer afhænger af pat

41.1 Baggrund Populationen af patienter med malign sygdom med risiko for kardielle bivirkninger under og efter deres behandling, samt patienter med kardiovaskulær komorbiditet, som kan komplicere behandlingsforløbet er voksende. Dette grundet bedre prognose for både kardiovaskulære og m

16.1 Baggrund Atrieflimren/-flagren (AFLI/AFLA) kan konverteres til sinusrytme med enten elektrisk stød kaldet DC-konvertering eller med antiarytmisk medicin kaldet farmakologisk konvertering. Både DC-konvertering og farmakologisk konvertering er effektive metoder til at afbryde AFLI/AF

5.1 Definition og generelt Hjertesvigt er et syndrom bestående af: kardinalsymptomer (dyspnø og væskeophobning), der er kombineret med kliniske tegn (eks. perifere ødemer, krepitation ved lungeauskultation, halsvenestase)

3.1 Definition Insufficient myokardieperfusion på baggrund af koronar aterosklerose/stenose, koronarspasme eller mikrovaskulær sygdom medførende myokardieiskæmi. Tilstanden kan optræde sekundært til hjerteklapfejl, kardiomyopati, hypertension, hypotension, hypoksi, ta

Indledende bemærkninger Dette kapitel gengiver i tabelform anbefalinger for kørsel for patienter med hjertesygdom. Tabellerne er et uddrag fra Styrelsen for Patientsikkerheds ”Vejled

Samlebetegnelsen for lungeemboli (LE) og dyb venetrombose (DVT) er venøs tromboemboli (VTE). 12.1 Lungeemboli 12.1.1 Definition LE er en total eller delvis trombotisk aflukning af en lungearterie. 12.1.2 Forekomst LE er en relativt hyppig tilstand med

30.1 Forekomst Medfødt hjertesygdom (CHD) forekommer hos ca. 0,8% af alle levendefødte børn. Mere end 85% overlever til voksenalderen, hvilket svarer til en årlig tilgang af 400-500 voksne patienter med såkaldt ACHD (Adult Congenital Heart Disease).

8.1. Klassifikation/inddeling Kardiomyopatier omfattet i dette afsnit defineres som hjertemuskelsygdomme med abnorm myokardiel struktur og funktion som ikke skyldes koronararteriesygdom, hypertension, klapsygdom eller medfødt hjertesygdom. Der er fire klassiske morfologiske hove

19.1 Indikationer for permanent pacemaker Tabel 19.1 Indikationer for permanent pacemaker Indikation Specificering

33.1 Definition Perifer arteriesygdom (Peripheral Arterial Disease, PAD) er en sygdom med forsnævring (stenose) eller aflukning (okklusion) af en eller flere arterier der forsyner over- og underekstremiteterne. 33.2 Ætiologi Lang

9.1 Definition og generelt: Perikardiesygdomme er relativt hyppige i klinisk praksis. Den mest almindelige form er pericarditis evt. ledsaget af perikardieansamling. Der kan dog også ses perikardieansamling af andre årsager, som ved stort volumen og/eller hurtig progression kan forårsag

2.1 Baggrund Telemedicinsk visitation af hjertepatienter medfører hyppigt visitation direkte til et specialiseret behandlingstilbud og dermed transport over væsentligt længere afstande end til nærmeste sygehus (præhospital transport).

13.1 Definition og klassifikation Pulmonal hypertension (PH) er et syndrom forårsaget af øget modstand i lungekredsløbet, som medfører øget lungekarmodstand og ultimativt højre ventrikelsvigt og tidlig død. PH defineres som et forhøjet pulmonalarteriemiddeltryk (mPAP) ≥20mmHg i hvile, m

17.1 Definition Supraventrikulær takykardi (SVT) er en oftest smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde <120ms. Ved tilstedeværelse af grenblok kan QRS være breddeøget. Bred QRS-takykardi, dvs. QRS varighed ≥120 ms, bør dog betragtes og behandles som ventrikulær takykardi

11.1 Akut aortasyndrom Definition Akut aortasyndrom omfatter en række akutte tilstande i aorta; aortadissektion, det intramurale hæmatom og det penetrerende aorta ulcus. Aortadissektionen opstår som følge af en intimalæsion, hvorved blodet presses ud

For visitation henvises der i endvidere til Kapitel 40: Akutte hjertesgydomme: Visitation og differentialdiagnostik, Afsnit 40.3 23.1 Definition Synkope defineres som: et forbigående totalt bevidsthedstab der ledsages

18.1 Definition Ventrikulær arytmi udgår fra strukturer distalt for His’ bundt i venstre eller højre ventrikel uafhængigt af atrier eller AV-knuden. 18.2 Inddeling Ventrikulær arytmi inddeles som nedenfor anført: subtype: