Uddannelsen til speciallæge i Intern Medicin:Kardiologi er 5-årig og er sammensat af ansættelser af 2 eller 3 år på funktionsbærende enheder og 2 eller 3 år på den højt specialiserede enhed. Hoveduddannelsesforløbet består af den fælles internmedicinske grunduddannelse og den specialespecifikke uddannelse.
Hoveduddannelsen beskrives ved hjælp af:
Målbeskrivelsen, som angiver hvilke kompetencer, der skal være erhvervet efter endt hoveduddannelse. Målbeskrivelsen beskriver yderligere for hver kompetence en række mål og tilhørende evalueringsmetoder. Målbeskrivelsen er udarbejdet af specialernes videnskabelige selskaber udfra kendskab til, hvilke mål en speciallæge som minimum skal mestre.
Uddannelsesprogrammet, som beskriver hvorledes det enkelte hoveduddannelses-forløb er sammensat (ansættelsessteder, kurser mm) og på hvilke ansættelsessteder de enkelte mål forventes opnået. Dette afhænger af de enkelte afdelinger (uddannelsesmuligheder, patientgrundlag mm) som indgår i hoveduddannelses-forløbet. Uddannelsesprogrammet udarbejdes derfor i fællesskab af de afdelinger, som indgår i hoveduddannelsesforløbet.
Uddannelsesplanen, som skal forstås som en kontrakt/aftale mellem en yngre læge og en uddannelsesgivende afdeling. Den yngre læge aftaler med afdelingens repræsentant (uddannelsesansvarlig overlæge eller klinisk vejleder), hvorledes de enkelte mål planlægges opnået. Dette afhænger af den enkelte læges forudsætninger samt den enkelte afdelings interne organisation og muligheder.
Ansøgning om ansættelse i hoveduddannelsesstillinger: Tidligere blev ansøgninger behandlet centralt i det centrale vurderingsudvalg, hvor alle kvalificerede ansøgere blev tildelt point ud fra deres kvalifikationer inden for de 7 lægeroller. Denne centrale vurdering udføres formentlig sidste gang april 2008. Videreuddannelsesregion Øst, Syd og Nord vil herefter hver især fremover varetage ansvaret for ansættelsesprocedurens gennemførelse. Ansøgning om ansættelse i godkendt hoveduddannelsesforløb skal indsendes til det regionale videreuddannelsessekretariat i den videreuddannelsesregion, hvor der søges. Regionerne nedsætter et ansættelsesudvalg, som består af en repræsentant for hver af de af specialets afdelinger, som indgår i regionens godkendte hoveduddannelsesforløb. I et forsøg på at sikre ensartethed i bedømmelsen af ansøgerne på landsplan indgår et medlem indstillet af det pågældende videnskabelige selskab i ansættelsesudvalget. Herudover indgår to yngre læger indstillet af hhv. det videnskabelige selskab og Yngre Læger.
Ansættelsesudvalgene har til opgave at indstille prioriterede ansøgere til ansættelse i de opslåede hoveduddannelsesforløb. For at komme i betragtning til ansættelse i hoveduddannelsesforløb, skal videreuddannelsessekretariatet sikre, at ansøgere opfylder alle formelle krav. Herved forstås, at ansøgeren har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark samt har en godkendt introduktionsstilling og har gennemført de obligatoriske generelle kurser, som hører til turnusforløb og introduktionsstilling.
Ansættelsesudvalgene prioriterer blandt ansøgerne i henhold til en faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i det pågældende speciale. Danske Regioner udmelder den faglige profil efter indstilling fra det videnskabelige selskab. Den faglige profil skal bruges som et redskab til prioritering af ansøgere til hoveduddannelsesforløb. Den traditionelle pointgivning er således opgivet. Der vil som noget nyt blive afholdt egentlige ansættelsessamtaler til yderligere vurdering af ansøgerne.
Ansættelsesudvalgene prioriterer blandt ansøgerne i henhold til en faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i det pågældende speciale. Danske Regioner udmelder den faglige profil efter indstilling fra det videnskabelige selskab. Den faglige profil skal bruges som et redskab til prioritering af ansøgere til hoveduddannelsesforløb. Den traditionelle pointgivning er således opgivet. Der vil som noget nyt blive afholdt egentlige ansættelsessamtaler til yderligere vurdering af ansøgerne.
Ansættelsesudvalget har mulighed for at drøfte den faglige profil med henblik på at fastlægge fortolkning heraf. Der er således lagt op til decentralisering og langt mere "regionalt selvstyre". Uddannelsesudvalget har udarbejdet forslag til faglig profil, som er indsendt til godkendelse i Danske Regioner. Forslaget er udfærdiget efter fælles skabelon fra Dansk Selskab for Intern Medicin. De egenskaber, der hovedsagligt vil blive lagt vægt på er klinisk erfaring, videnskabeligt arbejde og andet fagligt engagement (undervisning, udlandsophold, tillidsposter). En del af de mere "bløde" lægeroller er nedprioriteret. De tidligere mange og rigoristiske krav til dokumentation er lempet. Den faglige profil vil efter godkendelse kunne findes på Dansk Cardiologisk Selskabs hjemmeside.
Uddannelsesudvalget har udarbejdet en ny målbeskrivelse, som nu er godkendt af bestyrelsen og Sundhedsstyrelsen marts 2008. Det har været intentionen at simplificere målbeskrivelsen med reduktion i antallet af kompetencer og evalueringsmetoder. Forhåbentlig bliver den nye målbeskrivelse mere operationel i den daglige kliniske hverdag. Kompetencerne i den nye målbeskrivelse beskriver ikke nødvendigvis det, man totalt set forventes at skulle kunne som færdiguddannet kardiolog, men skal ses som en form for "stikprøvekontrol". Man må forvente, at hvis de udvalgte kompetencer er erhvervet, så er niveauet generelt tilfredsstillende. I den specialespecifikke del af målbeskrivelsen indgår nu kun kompetencer relateret til lægerollen som medicinsk ekspert. I den fælles grunduddannelse beskrives de kompetencer man skal erhverve sig inden for de øvrige lægeroller. Den nye målbeskrivelse inkluderer både kompetencerne inden for den fælles grunduddannelse og den specialespecifikke del. Den nye målbeskrivelse findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: www.sst.dk og også på DCS's hjemmeside: www.cardio.dk
Procedureliste: Der har tidligere været meget fokus på procedurelisten og en fejlagtig tendens til at sætte lighedstegn mellem denne og hvad man skulle kunne som kardiolog. I målbeskrivelsen indgår nu en liste over de procedurer, som man forventes enten at kunne beherske eller have overværet. Der er ikke udspecificeret et nøjagtigt antal procedurer, men derimod et forventet niveau for beherskelsen.
