Søge resultat
Vejledninger
Dokumentation i forbindelse med hoveduddannelse i intern medicin:kardiologi
I forbindelse med ansøgning om speciallægeanerkendelse skal indsendes en række underskrifter, indsamlet i løbet af hoveduddannelsen. Traditionelt har mange haft svært ved at overskue hvilke skemaer der skal indsendes, dels da målbeskrivelsen indeholder en række "hjælpeskemaer" der ikke skal indsendes, og dels da der er attestationer der skal indsendes som ikke indgår i målbeskrivelsen, men skal hentes særskilt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.
DCS' uddannelsesudvalg har i samarbejde med Foreningen af Yngre Cardiologer derfor udarbejdet en vejledning, mhp. at skabe et overblik over hvilke elementer i hoveduddannelsen i intern medicin:kardiologi hvor vejleder(ne) og den uddannelsessøgende skal sikre sig at der foreligger godkendelse med underskrift. Vi har sammen med vejledningen samlet de forskellige skemaer i én fil der kan udskrives direkte.