21. El-stødsulykker

Opdateret 10 maj 2021 23:00Visninger: 4946
Kapitlet har ikke gennemgået væsentlige indholdsmæssige ændringer i årets NBV

21.1 Skadefaktorer ved el-stød

Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:

  • Strømstyrke
  • Spænding
  • Kontaktfladens størrelse og tilstand (fugtig eller våd hud nedsætter hudens elektriske modstandsevne og øger dermed risikoen for indvendige skader) 
  • Strømmens art (vekselstrøm kan medføre muskelkontraktioner/-kramper og nedsat evne til at give slip på el-kilden)
  • Kontakttidens varighed
  • Strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst)

21.2 Skadevirkning af el-stød

I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er naturligvis alvorlige symptomer. I Danmark registreres årligt 2-4 dødsfald efter lavspændingsulykker, 1-3 dødsfald efter højspændingsulykker. Langt de fleste dødsfald sker i umiddelbar tilslutning til strømstødet. Forekomst og sværhedsgrad af synlige hudlæsioner kan ikke bruges til at vurdere sværhedsgraden af eventuelle indvendige skader ved el-stødsulykker. 

Ved ankomst til sygehus kan EKG være patologisk med:

  • SA blok
  • AV blok
  • Sinustakykardi
  • Atrieflimren/flagren
  • Hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF
  • ST ændringer og/eller grenblok
  • Svag R-taks progression
  • Low voltage

El-nettets spænding på 230 volt kan være livsfarlig og højvoltspænding (> 1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig. 

21.3 Observation/behandling efter strømstød

Alle der henvender sig på skadestue skal have optaget EKG. Indlæggelse til EKG monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt:

  • Den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken.
  • Der foreligger abnormt EKG ved ankomsten til skadestuen.
  • Oplysning om spænding over 1000 volt (personer ramt af lyn og højspændingsulykker dog undtaget stød fra simpelt kreaturhegn)

I disse tilfælde monitoreres i 24 timer. Monitoreringsperioden kan forlænges ved arytmier. Som udgangspunkt bør patienter med pacemaker eller ICD vurderes som andre patienter, men hvis der er klinisk mistanke om device dysfunktion bør enheden interrogeres. Hvorvidt måling af troponiner kan graduere myokardiepåvirkningen og prognosen, er uafklaret. Flertallet af udsatte for el-stød kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og EKG. Ved telefonisk henvendelse efter udsættelse for lav spænding (230 eller 110 volt) kan EKG-optagelse undlades med mindre anamnesen tilsiger dette (se ovenfor).

 
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK