21. El-stødsulykker
21.1 Skadefaktorer ved el-stød
Skadevirkningen af strømstød er afhængig af følgende faktorer:
Strømstyrke.
Spænding.
Kontaktfladens størrelse.
Strømmens art.
Kontakttidens varighed.
Strømmens gennemløb (hånd til hånd farligst).
21.2 Skadevirkning af el-stød
I letale tilfælde har strømstød udløst ventrikelflimmer, asystoli eller respirationsstop. Bevidsthedstab og kramper i tilslutning til stødet er naturligvis alvorlige symptomer. I Danmark registreres årligt 2-4 dødsfald efter lavspændingsulykker, 1-3 dødsfald efter højspændingsulykker. Langt de fleste dødsfald sker i umiddelbar tilslutning til strømstødet.
Ved ankomst til sygehus kan EKG være patologisk med
SA blok.
AV blok.
Sinustakykardi.
Atrieflimren/flagren.
Hyppige ventrikulære ekstrasystoler, VT eller VF.
ST ændringer og/eller grenblok.
Svag R-taks progression.
Low voltage.
El-nettets spænding på 230 volt kan være livsfarlig og højvoltspænding (> 1000 volt) med mulighed for strømgennemgang er altid livsfarlig.
21.3 Observation/behandling efter strømstød
Alle der henvender sig på skadestue skal have optaget EKG
Indlæggelse til EKG monitorering er normalt kun indiceret, når et eller flere af følgende punkter er opfyldt:
Den el-udsatte har været bevidstløs, eller der er klinisk mistanke om arytmi i tilslutning til ulykken.
Der foreligger abnormt EKG ved ankomsten til skadestuen.
Oplysning om spænding over 1000 volt (personer ramt af lyn og højspændingsulykker dog undtaget stød fra simpelt kreaturhegn)
I disse tilfælde monitoreres i 24 timer, men ved arytmier bør denne udstrækkes yderligere.
Hvorvidt måling af troponiner kan graduere myokardiepåvirkningen og prognosen, er uafklaret. En del udsatte for el-stød kan hjemsendes efter optagelse af anamnese og EKG. Ved telefonisk henvendelse efter udsættelse for lav spænding (230 eller 110 volt) kan EKG-optagelse undlades med mindre anamnesen tilsiger dette (se ovenfor).
