Nedenfor beskrives hvordan et kardiologisk forløb og ydelse bedst registreres, så vi opnår en ensartet registrering og dermed det bedste grundlag for en fair fordeling af ressourcer til behandling af kardiologiske patienter. Baggrunden for DRG-systemet og en overordnet beskrivelse af takstsystemet kan findes nedenfor.
For ethvert forløb som en kardiologisk patient har skal der registreres relevante diagnoser og procedurekoder. Alle forløb skal som minimum have en aktionsdiagnose, og for den kardiologiske del bør det være en kardiologisk diagnose. Altså hvis man går et tilsyn på en patient der er indlagt med en ikke kardiologisk diagnose, er det den diagnose der udløser tilsynet der er den kardiologiske aktionsdiagnose.
Bidiagnoser og yderligere procedurer tillægges for at beskrive patientens komorbiditet og andre relevante diagnoser og procedurer.
Aktionsdiagnose
Procedurekodning
Der skal kodes for ambulant fremmøde i stamafdeling (med specifikation af ”almindeligt”, ”udvidet” eller ”kompleks”).
I tilfælde af konsultation uden patientens fremmøde kodes for telemedicinsk ydelse og den relevante ydelse (f.eks. pacemakerkontrol).
Her følger de hyppigste anvendte diagnoser for hjertesygdomme, samt procedurekoder for de hyppigste anvendte procedurer i non-invasiv kardiologi. Kodning af invasive kardiologiske procedurer påhviler den invasive kardiolog.
Klik her for at gå til tabel 39.1.
En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med procedurer og operationer med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er nødvendigt for at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og for at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervågning, sundhedsplanlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi.
DRG (Diagnosis-Related Groups)-systemet er en vigtig del af dette og danner baggrund for udmøntning af den statslige aktivitetspulje, beregning af den kommunale medfinansiering, afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, takstfinansiering og bruges som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse. Systemet er ikke tænkt som baggrund for afregning for de enkelte afdelinger, men anvendes af regioner og hospitaler til afregning for forløb. Derfor er en fair og objektiv registrering af aktiviteten i de enkelte forløb en forudsætning for at denne afregning bliver fair.
DRG-systemet er bygget op om en række diagnostiske grupper hvor patienter grupperes efter særlige diagnose og/eller procedurer, og taksten for sådan et forløb så afregnes som et gennemsnit af udgifterne for et sådant forløb, fx prisen for en ICD, samt et tillæg for forbrug af andre ressourcer herunder fx personaleforbrug og senge. De kardiologiske forløb indgår i den samlede pulje, der er til sundhedsvæsenets drift og er derfor i konkurrence med udgifterne til behandling af andre patienter også. I de sidste år er et stadigt større antal forløb blevet beskrevet med data fra indlæggelser hvor man meget nøje kender den gennemsnitlige indlæggelsestid, forbrug af devices og utensilier og taksterne bliver derfor stadig mere transparente og sandsynligt også mere fair. Der vil dog stadig være variation inden for gruppen i forhold til hvor mange ressourcer de enkelte forløb koster, og særligt komplikationer og fx vil et skift i hvor mange stents der anvendes eller hvor meget intravaskulær billeddannelse der anvendes, først efter nogle år kunne ses afspejlet i taksterne.
En forkert eller mangelfuld diagnose-, undersøgelses- og behandlingsregistrering kan derfor få uheldige konsekvenser for såvel de kliniske kardiologiske forhold som for takstudregningen.
Fra hospitalernes patientadministrative systemer indberettes aktions- og bi-diagnoser samt procedurer, som repræsenterer undersøgelser og behandling.
Med henblik på at sikre en tilstrækkelig og ensartet registrering, beskrives i dette afsnit systematikken i den kardiologiske del af DRG-systemet. Endvidere angives nogle IT-redskaber, som er nyttige til søgning af koder, til illustration af DRG-systemet og til testning af DRG-grupperingen af et patientforløb. Endelig gives en overordnet kodningsvejledning.
Der opstilles ikke regler for kodning af bidiagnoser og administrative forhold, da landsdækkende regler for dette er vurderet at falde uden for rammerne af nærværende vejledning.
Sundhedsdatastyrelsen har gennemført en større omlægning af DRG-systemet for at imødegå nogle at de uhensigtsmæssigheder, som opdelingen i DRG- og DAGS-grupperingerne har medført. Den stærkt ændrede udgave af DRG er indført per 1. januar 2018. Indberetninger efter DRG-systemet danner grundlaget for Landspatientregisteret, nu kaldet LPR3.
Den omfattende revision af logikken bag DRG-systemet adskiller sig fra tidligere års logikker ved at der ikke skelnes mellem stationære og ambulante forløb. Samtidigt vil tværgående patientkontakter takseres som ét forløb, og gruppering vil blive foretaget ud for den DRG-mæssigt dyreste kombination af diagnoser og procedurer.
Der er et link fra DCS’ website. Arbejdsgruppen er til rådighed for spørgsmål vedr. kodning og sørger for at koordinere forslag til ændringer af DRG. Forslag og spørgsmål kan rettes til formanden for arbejdsgruppen.
Grupperingen i DRG-systemet fungerer forskelligt for de forskellige medicinske og kirurgiske specialer. I kardiologi sker grupperingen med udgangspunkt i en kardiologisk diagnose. Grupperingen sker derefter ved at en udført procedure (den kan være såvel diagnostisk som terapeutisk – og have et vist minimum af økonomisk tyngde) kombineres med diagnosen. Således er de fleste kardiologiske DRG-grupperinger et resultat af kombinationen af en diagnose og en procedure.
Generelt er DRG-systemet opbygget økonomisk hierarkisk, så et dyrere patientforløb ’vinder’ over et billigere forløb. Der afregnes kun ét DRG-sygehusforløb pr. sygehusindlæggelse uanset overflytninger mellem afdelinger inden for det enkelte sygehus
I DRG2018 vil de fleste forløb, som tidligere, blive grupperet i MDC (Major Diagnostic Categories)-grupper. Her beskrives de ændringer der er relevante for det kardiologiske speciale.
For at inkorporere de ambulante kontakter (tidl. kaldet DAGS), er der udviklet en ny logik som grupperer kardiologiske forløb efter følgende hierarki.
Indlæggelsestid på 1 dag eller mindre definerer korte forløb (som svarer til det tidligere DAGS system)
Der er derudover en række supplerende regler i logikken, som er indført for at sikre, at forløbene takseres så korrekt som muligt. Det må forventes at DRG2018 logikken skal justeres i de kommende år.
DRG-grupperingen foregår forsat ved at kombinere
De K-, U- og B-koder, som har indflydelse på DRG-grupperingen, er grupperet i 3 forskellige grupper – A, B og C - afhængig af omkostningsniveauet for procedurerne (A er billigst).
Enkelte tillægskoder kan også være afgørende for grupperingen og dermed opgradere et forløb i gruppe B til et forløb i gruppe C.
En række hovedprincipper er gældende for diagnosekodning og takstafregning:
På Sundhedsstyrelsens SKS-browser findes relevante koder og kodetekster, som
SKS browseren findes på https://medinfo.dk/sks/brows.php
Visual DRG er en grafisk fremstilling af DRG grupperingssystemet (både DRG og DAGS).
Lister over procedurer, som er klassificeret i A-, B- og C-grupperne samt listen over tillægskoder, som ændrer procedurer i B-gruppen til en placering i en C-gruppe, findes i Visual DRG.
Man kan afgrænse visningen i Visual DRG til at vise et udsnit af den del af grupperingssystemet der vedrører sygdomme i kredsløbsorganerne, herunder de kardiologiske grupper. De gøres ved at vælge DRG -> MDC specifikation -> 05 – sygdomme i kredsløbsorganerne.
Visual DRG rummer muligheder for opslag af lister over ambulante forløb samt takstfastsatte undersøgelser og behandlinger.
Visual DRG findes på websitet https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/visual-drg
I Interaktiv DRG kan man ved at gruppere specifikke kombinationer af diagnose- og procedurekoder få oplyst den resulterende DRG- eller DAGS-gruppe og tilhørende takst.
Interaktiv DRG findes på https://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/afregning-og-finansiering/gruppering-drg/interaktiv-drg
DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering overvåger løbende det kardiologiske DRG-system mhp. koderevision og –oprettelse samt vurdering af takstfastsættelse.
Arbejdsgruppens medlemmer bør kontaktes og vil være behjælpelig ved ønske om koderevision og –oprettelse. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med relevante DCS arbejdsgrupper.
Arbejdsgruppen er ligesom de hospitalsøkonomiske administrationer i løbende samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen, mht. den årlige takstfastsættelse.
Tabel 39.1 | ||
Kodetekst | SKS-kodenr | |
---|---|---|
Iskæmisk Hjertesygdom | ||
Iskæmisk Hjertesygdom/Akut korornar Syndrom | ||
Ustabil angina pectoris | DI200 | |
Angina pectoris (spasme/variant/Prinzmetal) | DI201 | |
Non-ST-elevations AMI, anteriort med Q-taksudvikling | DI210A | |
ST-elevations AMI, anteriort med Q-taksudvikling | DI210B | |
Non-ST-elevations AMI, inferiort/posteriort med Q-taksudvikling | DI211A | |
ST-elevations AMI, inferiort/posteriort med Q-taksudvikling | DI211B | |
ST-elevations AMI, non-Q-tak | DI213 | |
Non-ST-elevations AMI, non-Q-tak | DI214 | |
Akut myokardieinfarkt (AMI uden specifikation) | DI219 | |
Komplikationer til AMI | ||
Hæmoperikardie efter akut myokardieinfarkt | DI230 | |
Ventrikelseptumruptur efter akut myokardieinfarkt | DI232 | |
Papillærmuskelruptur efter akut myokardieinfarkt | DI235 | |
Trombe i atrie/ventrikel efter akut myokardieinfarkt | DI236 | |
Perikardieansamling efter akut myokardieinfarkt | DI238A | |
Kronisk iskæmisk hjertesygdom | ||
Arteiosklerotisk Hjertesygdom / Stabil angina pectoris | DI251 | |
Tidligere myokardieinfarkt | DI252 | |
Aneurysma cordis | DI253 | |
Aneurysma arteriae coronariae | DI254 | |
Kronisk iskæmisk hjertesygdom uden specifikation | DI259 | |
Pulmonal hjertesygdom/Lungeemboli | ||
Blodprop i lunge | ||
Embolia pulmonis m akut cor pulmonale | DI260 | |
Embolia pulmonis u akut cor pulmonale | DI269 | |
Pulmonal hjertesygdom, anden | ||
Hypertensio arteriae pulmonalis essentialis | DI270 | |
Kronisk tromboembolisk pulmonal hypertension | DI272 | |
Pulmonal hjertesygdom | DI279 | |
Perkardiesygdom | ||
Perikardiesygdom | ||
Pericarditis acuta idiopathica | DI300 | |
Pericarditis acuta infectiosa | DI301 | |
Akut perikardit | DI309 | |
Constrictio cordis | DI311 | |
Sygdom i perikardiet uden specifikation | DI319 | |
HjertetamponadeHjerteklapsygdom | DI319A | |
Hjerteklapsygdom | ||
Akut og subakut endokardit | ||
Endocarditis infectiosa acuta | DI330 | |
Endocarditis acuta uden specifikation | DI339 | |
Mitralklapsygdom | ||
Mitralklapinsufficiens, ikke reumatisk | DI340 | |
Mitralklapstenose, ikke reumatisk | DI342 | |
Mitralklapinsufficiens, sekundær/funktionel | DI348A | |
Mitralklapsygdom | DI349 | |
Aortaklapsygdom | ||
Aortaklapstenose, ikke reumatisk | DI350 | |
Aortaklapinsufficiens, ikke reumatisk | DI351 | |
Aortaklapsklerose | DI358A | |
Aortaklapsygdom | DI359 | |
Tricuspidalklapsygdom | ||
Trikuspidalklapstenose | DI360 | |
Trikuspidalklapinsufficiens, ikke reumatisk | DI361 | |
Trikuspidalklapinsufficiens, sekundær | DI368A | |
Trikuspidalklapsygdom | DI369 | |
Pulmonalklapsygdom | ||
Pulmonalklapstenose | DI370 | |
Pulmonalklapinsufficiens | DI371 | |
Pulmonalklapstenose og -insufficiens | DI372 | |
Pulmonalklapsygdom, anden form | DI378 | |
Pulmonalklapsygdom uden specifikation | DI379 | |
Endocarditis | ||
Betændelse i hjerteklap (endokardit) | DI389 | |
Hjertemuskelsygdom | ||
Myocarditis | ||
Myocarditis acuta uden specifikation | DI409 | |
Hjertemuskelsygdom | ||
Kardiomyopati, dilateret | DI420 | |
Kardiomyopati, hypertrofisk obstruktiv | DI421 | |
Kardiomyopati, hypertrofisk non-obstruktiv | DI422 | |
Restriktiv kardiomyopati, anden form | DI425 | |
Takotsubo kardiomyopati | DI428B | |
Kardiomyopati | DI429 | |
Amyloidosis cordis | DI431A | |
Hjertesvigt | ||
Inkompenseret hjerteinsufficiens | DI500 | |
Hjerteinkompensation uden specifikation | DI509 | |
Forgiftning med lægemidler med kardiel påvirkning | ||
Forgiftning m lægemid m syst hæmatol virkning u spec | DT459 | |
Forgiftning m lægemid m virkn på koagulation | DT459A | |
Hjerterytmesygdom | ||
Atrioventrikulært blok og venstresidigt grenblok | ||
1° Forlænget AV-overledning | DI440 | |
2° Intermitterende AV-overledning | DI441 | |
2° intermitterende AV-overledning Type 1 (Wenckebach) | DI441B | |
2° intermitterende AV-overledning Type 2 (Mobitz II) | DI441C | |
2:1 AV overledning (blok) | DI441D | |
3° Ophævet AV-overledning (AV-blok) | DI442 | |
Atrioventrikulært hjerteblok uden specifikation | DI443 | |
Venstresidigt grenblok | DI447 | |
Højresidigt grenblok | DI450 | |
Sinus bradykardi | DI455A | |
Sinoatrialt (SA) blok | DI455B | |
Sinusarrest | DI455C | |
Præexcitations syndrom (Wolff-Parkinson-White syndrom) | DI456 | |
Ledningsforstyrrelse i hjertet uden specifikation | DI459 | |
Hjertestop | ||
Hjertestop m vellykket genoplivning | DI460 | |
Pludselig hjertedød | DI461 | |
Anfaldsvis takykardi | ||
Supraventrikulær takykardi med smalle QRS-komplekser | DI471 | |
AV nodal reentry takykardi (AVNRT), uspecificeret | DI471R | |
Ventrikulær takykardi (ikke reentry) | DI472 | |
Medfødt langt QT syndrom | DI472E | |
Brugadas syndrom | DI472M | |
Takykardi uden specifikation | DI479 | |
Atrieflagren og -flimren | ||
Atrieflagren og atrieflimren | DI489 | |
Atrieflagren | DI489A | |
Atrieflimren | DI489B | |
Paroksystisk atrieflimren | DI489BB | |
Persisterende atrieflimren | DI489BC | |
Permanent atrieflimren | DI489BD | |
Andre hjerterytmeforstyrrelser | DI49 | |
Ventrikelflagren | DI490A | |
Ventrikelflimren | DI490B | |
Supraventrikulære ekstrasystoler | DI491 | |
AV junktionale ekstrasystoler | DI492 | |
Ventrikulære ekstrasystoler | DI493 | |
Syg sinusknude syndrom | DI495 | |
Besvimelse og kollaps | ||
Lipotymi og kollaps | DR559 | |
Vasovagal lipotymi | DR559A | |
Aorta og storkarsygdom | ||
Aortasygdom | ||
Arteriosclerosis aortae | DI700 | |
Arteriosclerosis uden specifikation | DI709 | |
Aortaaneurisme og aortadissektion | ||
Aortadissektion, ikke specificeret | DI710 | |
Aortadissektion, Type A | DI710A | |
Rumperet torakalt aortaaneurisme | DI711 | |
Torakalt aortaaneurisme | DI712 | |
Aortaaneurysma uden angivelse af lokalisation | DI719 | |
Raynaud's syndrom | DI730 | |
Sygdom i perifere kar uden specifikation | DI739 | |
Claudicatio intermittens | DI739A | |
Medfødte hjertemisdannelser | ||
Medfødte misdannelser af hjerteskillevæg | ||
Defectus septi ventriculorum cordis | DQ210 | |
Defectus septi atriorum cordis | DQ211 | |
Defectus septi atrioventriculorum cordis | DQ212 | |
Steno-Fallots tetralogi | DQ213 | |
Defectus septi aortopulmonalis | DQ214 | |
Medfødte misdannelser af hjerteskillevæg, andre | DQ218 | |
Eisenmenger's syndrom | DQ218A | |
Medfødt misdannelse af hjerteskillevæg uden specifikation | DQ219 | |
Atresia valvulae pulmonalis | DQ220 | |
Anomalia Ebstein | DQ225 | |
Andre nyttige hjerte- og bidiagnoser | ||
Observation på grund af mistanke om hjerte-karlidelse | DZ035 | |
Observation for arytmi | DZ035A | |
Observation for blodtryksforhøjelse | DZ035B | |
Observation på mistanke om stabil angina pectoris | DZ035C | |
Observation på mistanke om klaplidelse/endocarditis | DZ035D | |
Observation på mistanke om hjertesvigt | DZ035E | |
Kontrolundersøgelse efter behandling af hjertesygdom | DZ095A | |
Familieanamnese m iskæmisk og andre sygdom i hjerte-karsyst | DZ824 | |
Familieanamnese med kromosomdefekt til hjertekarsygd | DZ824A | |
Familieanamnese med langt QT syndrom | DZ824AA | |
Tilstand med CABG | DZ951 | |
Tilstand med kunstig hjerteklap | DZ952 | |
Tilstand med transplanteret Hjerte | DZ941 | |
Tilstand med pacemaker/ICD/CRT | DZ950 | |
Tilstand med andet implanta ti hjerte eller kar, fx TEVAR | Dz958 | |
Forhøjet blodtryk | ||
Hypertensio arterialis essentialis | DI109 | |
Incompensatio cordis hypertensiva | DI110 | |
Hypertension, sekundær uden specifikation | DI159 | |
Andet | ||
Anoksisk Hjerneskade | DG931 | |
Apoplexia Cerebri | DI649 | |
Astma uden specifaktion | DJ459 | |
Delir UNS | DF059 | |
Diabetes, type I uden komplikationer | DE109 | |
Diabetes, type II uden komplikationer | DE119 | |
Hypertensio arterialis | DI109 | |
Hjertesvigt | DI509 | |
Iskæmisk hjertesygdom | DI259 | |
KOL uden specifikation | DJ449 | |
Nyreinsufficiens, Akut | DN179 | |
Nyreinsufficiens, Kronisk | DN189 | |
Pneumoni UNS | DJ189 | |
Sepsis | DA419 | |
Procedurer anvendt i forbindelse med arbejde som invasiv kardiolog | ||
Anvendelse af loop recorder | BFCA5 | |
Anlæggelse af temporær transvenøs paceelektrode | BFCA9 | |
Implantation af cardioverter-defibrillator | BFCB0 | |
Højresidig hjertekaterisation | KTFC00 | |
Hjertekateterisation, højresidig med vasodilatationstest | KTFC00A | |
Venstresidig hjertekaterisation | KTFC10 | |
Transtorakal ekkokardiografi | UXUC80 | |
Transtorakal 3-D ekkokardiografi | UXUC80D | |
Transtorakal ekkokardiografi med vævsdoppler | UXUC80E | |
Transøsofageal ekkokardiografi | UXUC81 | |
Transøsofageal ekkokardiografi med kontrast | UXUC81C | |
Intrakardial ultralydsundersøgelse | UXUC82 | |
Perikardiocentese | KTFE00 | |
Trankutan pacing | BFCY0 | |
DC konvertering | BFFA00 | |
Stamtræoptegnelse | ZZ4246 | |
Pleurcentese / drænage | KTGA30 |