Søge resultat

Arytmi-risiko ved anvendelse af psykofarmaka version 2

Kardiovaskulære bivirkninger er beskrevet for flere lægemiddelgrupper anvendt ved behandling af psykiatriske tilstande. Flere af lægemidlerne påvirker hjertemuskecellernes depolarisering og/eller repolarisering med risiko for alvorlig ventrikulær arytmi ‘proarytmi’, som i værste fald kan være dødelig. 

Denne opdaterede version af rapporten anno 2023 fra skrivegruppen med deltagelse fra Dansk Cardiologisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab samt Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi berører indledningsvist kausale forhold vedrørende arytmi risiko ved anvendelse af psykofarmaka. Dernæst præsenteres rapportgruppens opdaterede algoritme og tabel med inddeling af præparater i »grønne præparater« uden risiko for QTc forlængelse, »gule præparater« med risiko for let QTc forlængelse eller kun under visse omstændigheder og »røde præparater« med risiko for markant øget QTc forlængelse og dokumenteret risiko for arytmi. 

Algoritmen er ikke baseret på et entydigt videnskabeligt grundlag, men overvejende på konsensus. For at gøre algoritmen brugbar i klinisk sammenhæng, har det været nødvendigt at anføre specifikke krav/grænser. Disse skal anvendes ud fra en samlet klinisk vurdering som hjælp til en klinisk kardial risikovurdering ved ordination af psykofarmaka. 

Rapporten giver ligeledes anbefalinger vedrørende særlige forhold ved psykofarmakologisk behandling af børn og unge, en oversigt over lægemiddelgrupper samt en gennemgang af EKG-tolkninger i relation til måling af QT intervallet.

Rapportinfo
DCS & DPS vejledning 2022 version 2

ISBN: 978-87-93217-34-8

Forfattere:

Fra Dansk Cardiologisk Selskab:
Jakob Hartvig Thomsen
Henrik Kjærulf Jensen
Henning Bundgaard
Steen Pehrson
Finn Lund Henriksen

Fra Dansk Psykiatrisk Selskab:
Anders Fink-Jensen
Poul Videbech
Jimmi Nielsen

Fra Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab:
Anne Katrine Pagsberg

Fra Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi:
Gesche Jürgens

Fra Dansk Psykiatrisk Selskab:
Vi bruger cookies for at optimere funktionaliteten af denne hjemmeside, og indsamler statistik til forbedring af din brugeroplevelse. Ved at anvende hjemmesiden accepterer du denne brug af cookies i overenstemmelse med vores privatlivspolitik.
OK