17. Supraventrikulær takykardi

Revideret af DCS' arbejdsgruppe for Arytmi, PM og ICD

Kapitlet er uændret i NBV 2016

17.1 Definition
17.2 Inddeling
17.3 Ætiologi
17.4 Diagnose
17.5 Behandling


17.1 Definition

SVT er en smal QRS-takykardi, dvs. QRS bredde < 120 ms. Bred QRS-takykardi, dvs QRS varighed > 120 ms er per definition ventrikulær takykardi, med mindre morfologien er typisk for grenblok.


17.2 Inddeling

  • Takykardi over accessorisk atrioventrikulært ledningsbundt: Wolff-Parkinson-White (WPW) syndrom med antegrad accessorisk overledning og deltatak under sinusrytme eller alene re-trograd accessorisk overledning (ingen deltatak under sinusrytme).
  • AV nodal reentry takykardi (AV nodal reentry takykardi">AVNRT).
  • Ektopisk atrial takykardi (EAT).
  • Atrieflimren/Atrieflagren – (se Kap. 15 Atrieflimren og atrieflagren).

17.3 Ætiologi

AVRT: Atrioventrikulær re-entry takykardi:

  • Ortodrom takykardi med antegrad konduktion gennem AV-knuden og retrograd konduktion via det accessoriske ledningsbundt.
  • Antidrom takykardi med antegrad konduktion gennem det accessoriske ledningsbundt og retrograd konduktion gennem AV-knuden.

Præeksiteret atrieflimren (»pseudoventrikulær takykardi«): Antegrad accessorisk overledning under atrieflimren. Ses alene ved WPW-syndrom.

AV nodal reentry takykardi">AVNRT: Re-entry mekanisme i AV-knuden.

EAT: automatisk fokus eller mikro-re-entry mekanisme.

AVRT og AV nodal reentry takykardi">AVNRT er således AV-knude afhængige, hvorimod EAT, præeksiteret atrieflimren, atrieflimren og atrieflagren er AV-knude uafhængige.


17.4 Diagnose

  • EKG-12 under takykardi.
  • EKG-12 under sinusrytme (deltatak?).

I tvivlstilfælde kan suppleres med:

  • EKG-12 + adenosinindgift.
  • Langtids-EKG-monitorering (telemetri/Holter/Loop-monitorering).
  • Esofagus-EKG.

AV nodal reentry takykardi">AVNRT: Ofte en P-tak i terminale QRS kompleks, tydeligst pseudo r i V1.

Ortodrom AVRT: Ofte en retrograd P-tak adskilt fra (typisk 140-160 ms efter) forudgående QRS.

Antidrom AVRT: Breddeøget QRS og retrograd P-tak (sjælden).

EAT: Abnorm P-taks morfologi forskellig fra patientens P-tak under sinusrytme.

Præeksiteret atrieflimren: Karakteriseret ved helt uregelmæssig ventrikelaktion med vekslende breddeøgede komplexer med ensartet akse. Risiko for degeneration i ventrikelflimren.


17.5 Behandling

Anfaldsbrydende

  • Inj. adenosin i.v. (se nedenfor).
  • Vagus stimulation f.eks. carotismassage og valsalva-manøvrer.
  • DC-konvertering (sjældent).

Adenosin

  • Bør gives hurtigt i stor venflon og efterfølgende flushes med 20 ml saltvand.
  • Under adenosinindgift og efterfølgende 3-5 min. foretages altid løbende EKG registrering.
  • Initial dosis 6-9 mg stigende til 18-20 mg intravenøst.
  • Ved EAT kan takykardien fortsætte under forbigående AV-blok, men nogle tilfælde af EAT brydes på adenosin.
  • AV nodal reentry takykardi">AVNRT samt ortodrom og antidrom AVRT brydes af adenosin ved blokering i AV-knuden.

Anfaldsforebyggende

  • Ingen behandling (beslutning herom afhænger af symptomatologien og patientens præferen-cer). Ved sjældne og kortvarige anfald instruktion i vagale manøvrer (valsalva, kløgning, carotismassage).
  • Henvisning til radiofrekvensablation (henvisning bør vedlægges EKG under og udenfor anfald).
  • I ventetiden på ablation, eller såfremt pt. foretrækker medicinsk behandling, kan behandling med betablokker eller calcium-antagonister af typen verapamil/diltiazem forsøges. Afhængig af anfaldsfrekvens eventuelt kun ved anfald.
  • Klasse IC anti-arytmika (propafenon, flecainid) afhængig af symptomatologien.

Særlige forhold ved WPW-syndrom (deltatak i EKG under sinusrytme):

  • Verapamil og digoxin må ikke anvendes hos voksne idet man kun får en bremsende effekt på konduktionen gennem AV-knuden og ikke via det accessoriske ledningsbundt. Dette kan under atrieflimren medvirke til en uhensigtsmæssig hurtigere ventrikulær rytme.
  • I ventetiden på ablation anvendes betablokker eller klasse IC antiarytmika.
  • Patienter med dokumenteret præeksiteret atrieflimren bør konfereres med invasiv elektrofysiolog (HSE) mhp. overflytning til subakut radiofrekvensablation af hensyn til risikoen for ventrikelflimren og død.

Asymptomatiske personer med WPW-mønster i EKG'et bør tilbydes henvisning til vurdering ved invasiv elektrofysiolog mhp information og evt. radiofrekvensablation.

I de særlige tilfælde, hvor pt. er generet af palpitationer, og hvor der kun foreligger »EKG-strip« eller Holtermonitorering, som dokumenterer SVT (som ikke er typisk for reentry-takykardi), og hvor det ikke har været muligt at fremskaffe EKG-12 under takykardi, drejer det sig oftest om EAT. I disse tilfælde anbefales initialt medicinsk behandling (betablokker eller verapamil). Såfremt denne behandling er uden effekt, må henvisning til elektrofysiologisk undersøgelse og evt. radiofrekvensablationsbehandling overvejes. Succesraten ved invasiv behandling af denne patientkategori er lavere end ved behandling af AV nodal reentry takykardi">AVNRT/AVRT/WPW bl.a. fordi EAT kan være vanskelig at fremprovokere ved invasiv elektrofysiologisk undersøgelse.


Forfatter: Jens Haarbo og Jens Cosedis Nielsen.

Referenter: Henrik Kjærulf Jensen, Sam Riahi