NBV Kapitel 38 vedrørende kørekort hos patienter med hjertelidelser er ændret markant fra 1. januar 2018. Læs mere her...

Opdatering af kapitel 38

NBV Kapitel 38 vedrørende kørekort hos patienter med hjertelidelser er ændret markant fra 1. januar 2018!

Baggrunden for de ændrede anbefalinger er, at der er udgivet et nyt direktiv om kørekort og helbredsbestemmelser fra EU Kommissionen af 7. juli 2016, gældende for alle medlemslande, og med tiltrædelse senest 1. januar 2018.  Dette direktiv implementerer den fælles europæiske vejledning, der blev udgivet i 2013. Den europæiske vejledning er implementeret i den danske kørekortbekendtgørelse og tilhørende vejledning af 1. august 2017.

Synkope-tabellen er midlertidigt udgået af NBV-kapitlet og der henvises til "Vejledning om vurdering af helbredskrav til kørekort", Styrelsen for Patientsikkerhed, august 2017. DCS er i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed om ændring af anbefalinger for ikke-neurologiske synkoper.

Kapitlet har været forelagt Styrelsen for Patientsikkerhed, som har godkendt indholdet.