31. Graviditet og hjertesygdom

Revideret af DCS’ arbejdsgruppe vedr. Medfødte Hjertesygdomme

Kapitlet har ikke undergået indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revision 2017

31.1 Visitation
31.2 Fysiologiske ændringer
31.3 Før graviditet
31.4 Under graviditet
31.5 Fødsel


31.1 Visitation

  • Behandling og kontrol af gravide med medfødt hjertesygdom er en højt specialiseret funktion, som bør varetages af Rigshospitalet og Aarhus Universitetshospital.  
  • Gravide med erhvervet hjertesygdom bør også som minimum konfereres med et af de to landscentre, omend mange kvinder med enten erhvervet eller medfødt hjertesygdom vil kunne følges i lokalt kardiologisk og obstetrisk regi under graviditeten samt føde lokalt i et samarbejde med et af de to landscentre.

Følgende retningslinjer anbefales:

  • Kvinder med medfødt hjertesygdom eller medicinsk behandlet erhvervet hjertesygdom bør ved påtænkt graviditet henvises  til en vurdering på landscentrene for at sikre, at kvindens hjertemæssige status er tilfredsstillende og ikke kræver intervention eller omlægning af medicin.
  • Alternativt henvises kvinderne hurtigst muligt efter erkendt graviditet.
  • I et tværfagligt samarbejde med subspecialiserede kardiologer, obstetrikere og anæstesiologer vurderes risikoen ved graviditet og der tages stilling til behovet for monitorering, eventuelle interventioner samt fødested og -måde.
  • Gravide med kompleks hjertesygdom, mekaniske klapper, svær hjerteklapsygdom, kardiomyopati/hjertesvigt, aortopati samt pulmonal hypertension skal altid vurderes og følges på landscentrene.
  • Gravide med medfødt hjertesygdom tilbydes foster ekkokardiografi i uge 22 pga =5% risiko for strukturel hjertesygdom hos barnet.
  • Ved tvivl/spørgsmål kontakt da altid landscentret.

31.2 Fysiologiske ændringer

Under graviditet

Graviditet resulterer i en del fysiologiske ændringer for at imødekomme øget metabolisme hos mor og barn.

  • Blodvolumen øges med ca. 50%, specielt fra 6. til 28. gestationsuge.
  • Idet plasmavolumen stiger relativt mere end erytrocytvolumen findes relativ anæmi (hæmatokrit ~ 0,33-0,38).
  • Minutvolumen stiger med 30% i løbet af en normal graviditet og øges i løbet af 1. og 2. trimester til max midt i andet trimester. Øgningen skyldes især en øgning i slagvolumen de første 6 måneder og en stigning i puls specielt til sidst i graviditeten.
  • Blodtrykket (specielt diastolisk) falder forbigående de første 4 måneder.
  • Der er øget tromboserisiko under graviditet og de første 8 uger efter fødslen. Risiko for DVT/LE er øget i første trimester hos gravide, der opnår graviditet efter hormon- og IVF-behandling.
  • Ændringer i karvægge som øger risiko for aortadissektion og koronardissektion.

Under fødsel

  • Puls, slag- og minutvolumen øges yderligere.
  • Systolisk og diastolisk blodtryk øges under veer, og der ses store svingninger i preload grundet blødning, uterocaval kompression og veer.

Efter fødsel

  • Øget venøs fyldning grundet autotransfusion via placenta.
  • Der ses et fald i puls og minutvolumen indenfor de første timer.
  • Prægraviditetsstatus nås dog ofte først efter 12-24 uger.

Almindelige symptomer, kliniske og parakliniske tegn i graviditeten

  • Uspecifikke symptomer (træthed, åndenød, palpipationer mv)
  • Accentuerede hjertelyde
  • Fysiologisk flowmislyd
  • Diskrete EKG ændringer (aksedrejning, Q-takker, ST-skift, arytmitendens)         
  • Let kardiomegali
  • Ventrikel-, men specielt atrie-dilatation og små perikardieeksudaer kan ses.

 

31.3 Før graviditet

31.3.1  Antikonception

Kvinder, som ikke ønsker/bør blive gravide, skal vejledes i sikker prævention i forhold til deres hjertesygdom .

Hormonelle antikonceptiva

Effektive og uden risiko for de fleste.

Kombinationspræparater(østrogen + gestagen) er relativt kontraindicerede ved øget tromboembolisk risiko:

  • Cyanotisk hjertesygdom
  • Pulmonal hypertension (> 50% af systemtryk)
  • Lavt minutvolumen
  • Svært dilaterede hjertekamre
  • Atriale arytmier
  • Systemisk hypertension
  • Fontan/TCPC kredsløb
  • Iskæmisk hjertesygdom
  • Tidligere tromboemboli
  • Mekaniske hjerteklapper
  • Øvrige tilstande hvor AK-behandling er indiceret

Monoterapi med gestagent hormon er sammenlignet med kombinationspræparaterne forbundet med en reduceret risiko for tromboemboli, men kan forårsage pletblødninger og uregelmæssige blødninger og har flere bivirkninger.

  • Minipiller bør kun anbefales til patienter med god compliance.
  • Gestagener kan bevirke væskeretention ? obs. ved hjerteinsufficiens.
  • Gestagen absorptionen hæmmes af endothelin receptor antagonister. Patienter behandlet hermed anbefales derfor intrauterine kontraceptiva.

Intrauterine kontraceptiva (IUD)

Effektive, men lille risiko for infertilitet (underlivsinfektion, ca. 2 %).

  • Gestagenspiral til patienter, som frarådes østrogener. Mere effektivt end sterilisation. Mindre risiko for underlivsinfektion end ved kobberspiral. Findes nu i en mindre variant, som egner sig også til kvinder som endnu ikke har gennemgået graviditet.
  • Konventionel kobber IUD – benyttes ikke til cyanotiske patienter. Denne er forbundet med øget infektionsrisiko i forhold til gestagenspiral.  
  • Oplægning af IUD kan udløse vasovagale tilfælde, som kan være livstruende hos f.eks. cyanotiske patienter og patienter med pulmonal hypertension. Disse patienter anbefales  behandlet hos gynækolog i hospitalsregi.

Sterilisation

  • Laparoskopisk sterilisation er effektivt og kan overvejes, når graviditet er livstruende, f.eks. pulmonal hypertension og svær hjerteinsufficiens (NYHA-klasse IV).
  • Laparoskopi kræver dog ofte anæstesi og abdominal luftinsufflation ? høj risiko ved svær cyanose, hos Fontan patienter og ved Eisenmenger syndrom, men kan laves som miniskopi i lokalanæstesi.
  • Tubaokklusion (Essure, Adriana) kræver ikke anæstesi, men er ikke udbredt i DK.

Barriere metoder

  • Lav pålidelighed. Bør ikke anvendes af patienter der ikke tåler graviditet.

31.3.2 Planlægning af graviditet

  • Når graviditet overvejes bør kvinden med hjertesygdom samt partner henvende sig/henvises til et landsdelscenter mhp vurdering og information. Evt supplerende undersøgelser, interventioner eller kirurgi kan være  nødvendig før planlagt graviditet.
  • Såfremt der er behov for fertilitetsbehandling/assisteret reproduktion, bør parret vurderes på landsdelscenter før opstart af fertilitetsbehandling. Der ses i forbindelse med fertilitetsbehandling en øget risiko for tromboembolier samt hæmodynamisk påvirkning, hvorfor ikke alle patienter med hjertesygdom tåler behandlingen.
 

31.3.3 Risikovurdering

Der findes flere algoritmer til vurdering af den maternelle risiko, klassisk baseret på 5 uafhængige prædiktorer:

  • NYHA-klasse > II eller cyanose.
  • Symptomgivende arytmier.
  • Mitralstenose (< 2 cm2), aortastenose (< 1,5 cm2), subaortaobstruktion (> 30 mmHg), coarctatio aortae.
  • Myokardiedysfunktion: LVEF < 40%.
  • Tidligere kredsløbssygdom (hjertesvigt, TCI tilfælde, apoplexia cerebri).

Følgende kan anvendes vejledende:

Lav risiko – kan føde på ikke-specialiserede centre:

  • Lille ASD, PFO eller VSD med normalt pulmonaltryk.
  • Let klapinsufficiens.
  • Let obstruktion i venstre ventrikels udløb (< 30 mmHg).

Intermediær risiko – skal følges og føde i center:

  • Coarctatio aortae (behandlede som ubehandlede)
  • Asymptomatisk aortastenose (AVA 1-1,5 cm2)
  • Hypertrofisk kardiomyopati.
  • Volumen- og/eller trykbelastet højre ventrikel (f.eks. efter Fallot’s tetralogi, truncus arteriosus, pulmonalatresi).
  • Let pulmonal hypertension sekundært til anden hjertesygdom
  • Systemisk højre ventrikel (f.eks. efter Mustard/Senning operation, kongenit korrigeret transposition).
  • LV dysfunktion (LVEF 40-50 %).
  • Mekanisk klapprotese.
  • Dilateret aorta, uanset genese.
  • Turner, Marfan og andre familiære aortopatier uanset aortadiameter.
  • Let cyanotisk hjertesygdom (f.eks. Ebsteins anomali, pallierede univentrikulære hjerter). Cyanose er en betydelig risiko for væksthæmning hos barnet samt præterm fødsel, og der er øget risiko for paradokse embolier hos mor.

Høj risiko – graviditet bør frarådes:

  • Primær pulmonal hypertension/Eisenmengers syndrom (mortalitet 25-50 %).
  • Postoperativ pulmonal hypertension (> 50 % af systemtrykket).
  • Symptomatisk, svær aortastenose (klapareal < 1 cm2).
  • Asymptomatisk, svær aortastenose og < 8 METS ved arbejdstest.
  • Svær mitralstenose (klapareal < 1,5cm2).
  • Venstre ventrikel dysfunktion (LVEF < 40 %).
  • Hjertesvigt sv.t. NYHA-klasse III-IV.
  • Marfan og andre familiære aortopatier (Loyes-Dietz, ACTA2 mutation) med dilateret aorta (> 45 mm). 
  • Bicuspid aortaklap og aorta diameter > 50 mm.
  • Turner syndrom med aorta diameter > 27 mm/m2, specielt ved samtidig bicuspid aortaklap og CoA – også velbehandlet.
  • Ehlers-Danlos syndom, Type IV (vaskulær), uanset aortadiameter.
  • Svær cyanotisk hjertesygdom (SAT <85%)

31.4 Under graviditet

31.4.1 Medicin under graviditet

Generelt:

  • Multivitamin fra 3 mdr. før konception til slutningen af 1. trimester nedsætter risikoen for hjertesygdom hos barnet.

Kontraindiceret under graviditet:

  • ACE-hæmmere og ATII-antagonister: Oligohydramnios og nyresvigt. Som alternativ kan hydralazin + isosorbiddinitrat forsøges ved hjertesvigt.
  • Statiner
  • Spironolacton
  • Atenolol

Kan anvendes under graviditet:

  • AK-behandling (se nedenfor).
  • Amiodaron: Passerer dog placenta med risiko for reversibel kongenit thyreoideasygdom.
  • Betablokkere: Stoffer med beta-1 effekt er bedst. Størst erfaring med labetalol og propranolol. Lille risiko for væksthæmning (anbefalet tilvækstskanning fra uge 24) samt måling af blodsukker på barnet 2 timer postnatalt (hypoglykæmi). 
  • Calcium-antagonister.
  • Digoxin (passerer placenta).

31.4.2 AK-behandling

  • Erfaringsmæssigt forbundet med stor risiko for kvinde og foster. Gravide i AK behandling bør derfor altid følges og føde på et landscenter pga. risiko for livstruende blødning og tromboemboliske komplikationer både under graviditeten og postpartum.  
  • De fleste kan føde normalt.
  • Epidural og spinal anæstesi indebærer risiko for blødning, og bør udskydes til 4 – 24  timer efter sidste injektion af LMWH. Kan dette krav ikke opfyldes tilrådes generel anæstesi, såfremt anæstesi er påkrævet. Ny dosis LMWH gives tidligst 2 timer efter anlæggelse eller fjernelse af epidural kateter, såfremt trombocyttal er > 80 x 109/L.
  • Fordele og ulemper ved forskellige behandlingsregimer bør drøftes med patienten.

Warfarin

  • Sikrest for den gravide.
  • Passerer placenta og er teratogent.
  • Øget risiko for spontan abort, præmaturitet, embryopati og CNS-blødninger hos fosteret
  • Warfarin embryopati i 6.-12. gestationsuge, formentlig specielt ved doser > 5 mg/døgn.
  • Dosisbehov som udenfor graviditet.

 

Non-vitamin K antagonist orale Antikoagulantia (NOAKs)

  • Frarådes ved graviditet grundet utilstrækkelige data

 

Lavmolekylært heparin (LMWH) til mekaniske klapper eller høj risiko for thrombose  med anti-Xa monitorering

  • Anvendes under tæt anti-Xa monitorering (4 timer efter dosering).
  • Stigende dosering typisk nødvendig i graviditeten grundet øget metabolisme.
  • f.eks. inj. enoxaparin 1 mg/kg s.c. x 2 justeret til anti-Xa 1,0-1.2 afhængig af doseringsregime og risikoprofil indtil veer eller vandafgang.  
  • Ved igangsættelse eller sectio gives kun første LMWH dosis dagen før.
  • Hvis fødselsvarighed over 1 døgn gives LMWH i profylaktisk dosis
  • LMWH genoptages postpartum, når der ikke er aktiv blødning - efter aftale mellem obstetriker og kardiolog. Det kan anbefales at vente 4 – 5 dage med warfarin opstart.

Lavmolekylært heparin (LMWH) uden anti-Xa monitorering (ikke til mekaniske klapper)

  • Anvendes når den thromboemboliske risiko er relativt lav.
  • Der gives vægt justeret dosis en gang dagligt.

 

Praktisk strategi

Der er ingen international konsensus med hensyn til AK-behandling under graviditet, men følgende anbefales under primær hensyntagen til:

  1. Tromboembolisk risiko og blødningsrisiko hos den gravide kvinde.
  2. Embryopati- og blødningsrisiko hos fosteret.
  3. Maters ønske efter orientering om fordele/ulemper ved de forskellige regimer.

De 4 AK-behandlingsniveauer

A Ved meget høj tromboembolisk risiko: mekaniske AV-klapproteser, gamle mekaniske klapper (Star Edwards), tidligere thromboemboliske komplikationer.

B Ved høj tromboembolisk risiko: ved mekaniske AV-klapproteser, ældre mekaniske klapper såsom Bjork Shiely single vippeskive

C. Ved moderat tromboembolisk risiko: moderne mekaniske hjerteklapper, gammel Fontan med dilatation i venetilløb, atrieflimmer

D Ved lav tromboembolisk risiko: God Fontan, mild mitral stenose, let til moderat venstre atrie dilatation, lone atrial fibrillation

 

Tabel 31.1 AK-behandling under graviditet

Uge

4‑8

8‑12

12‑16

16‑20

20‑24

24‑26

28‑32

32‑36

36‑40

A

Warfarin

LMWH x 2

B

LMWH x 2

Warfarin

LMWH x 2

C

LMWH x 2 (antiXa:1.0 - 1.2)

D

LMWH x 1

 

31.4.3 Endocarditisprofylakse

  • Risiko for endocarditis under graviditet og ved fødsel er meget lav og profylakse anbefales derfor ikke længere.

31.4.4 Specielle tilstande

31.4.4.1 Hypertensive tilstande

Inddeling

  • Kronisk systemisk hypertension, dvs. tilstede før graviditeten.
  • Præ-eklampsi (gestationel hypertension ledsaget af proteinuri,og/eller anden, specificeret obstetrisk komplikation (leverpåvirkning, nyrepåvirkning, svær hovedpine, lungeødem, trombocytopeni), idet proteinuri ikke længere er obligat ved høje blodtryk).
  • Præ-eklamptisk overbygning på kronisk systemisk hypertension (op til 25 % af kvinder) eller som overbygning på forud eksisterende samtidig nyresygdom.
  • Gestationel hypertension (BT > 140/90 mmHg) efter 20. gestationsuge. Normaliseres < 12 uger postpartum. Ca. 50 % får præ-eklampsi.

Høj-risiko patienter

Prægravid med svær traktabel systemisk hypertension og organskade.

  • Individuel vurdering og rådgivning.
  • Hyppige kliniske kontroller af bl.a. blodtryk, urin og fostertilvækst.
  • Antihypertensiv behandling kan forebygge svær hypertension, men ikke præ-eklampsi.

Antihypertensiv behandling

  • Labetalol (100 mg x 2-3, stigende til max. 400 mg x 4).
  • Andre betablokkere kan anvendes (f.eks. metoprolol). Pga. risiko for væksthæmning af fostret, bør  der foretages  tilvækstskanning efter gestationsuge 24. Risiko for postnatal hypoglykæmi (mål og evt. behandling blodsukker umiddelbart efter fødslen).
  • Ved svigtende blodtrykssænkning kan nifedipin depottablet (30-60 mg) tillægges. Nifedipin bør aldrig anvendes sublingualt/i.v. pga. risiko for stort blodtryksfald, som kan kompromittere placentas gennemblødning og derved barnets ilttilførsel.
  • Metyldopa kan også anvendes (750 mg til 2 g/d, fordelt på max. 4 doser).
  • Undgå loop-diuretika ved præ-eklampsi. Anvend thiazider.

Behandling af akut hypertension

  • Labetalol (evt. i.v.) eller hydralazin. Alternativt nifedipin (ikke sublingualt/i.v.).
  • Magnesiumsulfat til svær præ-eklampsi og/eller eklampsi.
  • Igangsættelse af fødslen ved præ-eklampsi og evt. anlæggelse af fødeepidural mhp. at reducere den smertebetingede blodtryksstigning under fødslen. 

31.4.4.2 Klapsygdomme

Mitralstenose

  • Oftest på basis af febris rheumatica.
  • Vurdering og evt. intervention før graviditet.
  • Ved klapareal < 2 cm² (specielt < 1,5 cm²) er risikoen øget.
  • Risiko for lungestase, supraventrikulær arytmi og tromboemboli.
  • Overvej betablokade (længere diastole) og diuretika.
  • Skal have AK-behandling.
  • Hurtig behandling af symptomgivende arytmi, evt. DC-stød (ufarligt for barnet).
  • Ballon valvulotomi ofte effektiv – bedst efter uge 20 (pga. strålebelastning).
  • Evt. (tidlig) sectio ved svær mitralstenose i NYHA III-IV.

Aortastenose

  • Oftest kongenit (bikuspid klap), hvorfor man bør undersøge for aortadilatation og coarctatio.
  • Selv patienter med svære stenoser kan som regel sikres gennem graviditeten.
  • Risiko for hjertesvigt.
  • Evt. aflastning og (tidlig) sectio ved svær symptomatisk aortastenose.
  • Præ-gravid vurdering (LVEF, gradient, klapareal, stress-test) mhp. intervention.

Klapinsufficiens

  • Mitral- og aortainsufficiens tåles generelt godt hos asymptomatiske patienter med normal ventrikelfunktion.
  • Præ-gravid vurdering (LVEF, gradient, klapareal, stress-test) mhp. intervention.

Mekaniske klapper

  • Udgør en betydelig risiko for kvinden og fosteret knyttet til AK-behandlingen (se afsnit 31.4.2).
 

31.4.4.3 Kardiomyopatier

Hypertrofisk kardiomyopati

  • Prægravid rådgivning om barnets risiko for hypertrofisk kardiomyopati.
  • Graviditet tolereres oftest godt.
  • Ved HOCM er trykgradienten i LVOT ofte stabil gennem graviditeten pga. samtidig dilatation af venstre ventrikel.
  • Arytmitendens oftest tiltagende under graviditeten.
  • De fleste kan føde vaginalt.
  • Lavt preload under og efter fødsel bør undgås og derfor særligt fokus på fødestilling og hydreringsgrad.

Peripartum kardiomyopati (PPCM)

  • Hjertesvigt med debut i sidste graviditetsmåned og op til 5 måneder postpartum.
  • Hyppighed 1:10.000 i Danmark.
  • Oftest hos flergangsfødende, ved tvillingegraviditet og hos hypertensive.
  • Ætiologien ukendt
  • Symptomer, klinik og paraklinik er som ved hjertesvigt.
  • Konfereres med center akut, progressionen kan være meget hurtig.
  • Behandles konventionelt - ACE-hæmmer/ATII-antagonister dog først postpartum.
  • Mange anvender LMWH, specielt postpartum.
  • Værdien af bromokriptin/carbergolin synes lovende.
  • Mortalitetsrate på op til 15 %, specielt de første måneder postpartum.
  • Normalisering af ventrikelfunktionen ses hos 30-50 % (fra måneder til år).
  • Recidiv risiko omkring 30-50 %.

Rådgivning mht. fremtidig graviditet

  • Ved persisterende ventrikeldilatation og/eller nedsat funktion frarådes ny graviditet, som vil være associeret med forværring hos > 50 % og mortalitet hos 25 %.
  • Ved normaliseret ventrikelstørrelse og -funktion (efter længerevarende medicinpause) er recidivrisikoen fortsat høj (25% for hjertesvigt, 10 % for permanent nedsat ventrikelfunktion).
  • Ved evt. ny graviditet tidlig vurdering mhp. afbrydelse, rådgivning, planlægning af tæt kontrol mm.
 

31.4.4.4 Iskæmisk hjertesygdom

  • Sjældent hos yngre kvinder, men grundet stigende fødealder, comorbiditet og adgang til assisteret reproduktion ses dette nu i tiltagende grad.
  • Hvis kendt sygdom bør status vurderes og diskuteres inden graviditet.
  • Tidligere CABG/PCI er ingen kontraindikation, hvis patienten er velvaskulariseret.
  • Modificér om muligt risikofaktorer (statiner er kontraindicerede).
  • Ved angina pectoris kan betablokkere, calcium-antagonister og nitrater anvendes.
  • Undersøgelse og behandling (fraset CABG) på almindelige præmisser.
  • Ved stentning anvendes primært BMS for at undgå langvarig dobbelt pladehæmmer behandling.
  • Begrænset viden mht. clopidogrel o.l. Bruges evt, mindst muligt og efter grundige overvejelser.
  • Fibrinolytika kan bruges: Passerer ikke placenta, men øger blødningsrisikoen.
  • Ved pludselige smerter skal koronardissektion overvejes (KAG/PCI).
 

31.4.4.5 Hjertetransplantation

  • Sjældent problemer, hvis god graftfunktion og manglende tegn på vaskulopati.
  • Øget risiko for spontan abort og misdannelser pga. immunosuppressiv behandling.
 

31.4.4.6 Pacemaker, ICD og DC-konvertering

  • Pacemaker og ICD kan implanteres på sædvanlige indikationer, med brug af nedsat mængde stråling eller ultralydsvejledt implantation.
  • Hæmodynamisk ustabile patienter (=> nedsat uterus gennemblødning) behandles med DC-konvertering. Føtal monitorering er anbefalet, grundet mulig bradykardi hos fostret.
  • Stabile patienter med atrieflimren/atrieflagren kan frekvensreguleres med medicin som anført ved afsnit 31.4.
 

31.4.4.7 Lungeemboli

31.4.4.8 Hjertestop

  • Ved hjertestop genoplives efter alm retningslinjer og vanlige støddoser. Eneste forskel er at moderen skal lægges i sideleje (ca 20°) for at undgå aortocaval kompression.
  • Såfremt manglende respons af hjerte-lungeredning udføres peri-mortem sectio, for at bedre moderens circulation. Peri-mortem sectio anbefales udført 4 minutter efter indtrådt hjertestop og udføres uden anæstesi.

31.5 Fødsel

Fødselstidspunkt bestemmes af flere faktorer. Tidlig forløsning ved intrauterin væksthæmning eller forværring af patientens tilstand. Vurderes den maternelle risiko ved fødslen høj, overvejes igangsætning af fødslen fra f.eks. 36. uge. Fødselsmåde og -sted aftales med de to landscentre

31.5.1 Fødselsmåde

Vaginal fødsel

  • Muligt hos langt de fleste.
  • Igangsættes med hindesprængning, ballonkateter, oxytocin og/eller prostaglandin efter individuel vurdering.
  • Risiko for bradykardi (oxytocin), forhøjet BT, myokardieiskæmi og vasokonstriktion (prostaglandiner).
  • Fødsel i sideleje eller siddende minimerer de hæmodynamiske udsving (uterocaval kompression).
  • Kop kan reducere fødslens varighed og dermed risiko.
  • Intravaskulære volumensvingninger (blødninger) bør løbende korrigeres.
  • Behov for speciel observation/monitorering planlægges i god tid.

Sectio

  • På almindelig obstetrisk indikation
  • Anbefales ved forestående fødsel under pågående behandling med vitamin K antagonister (VKA) eller nyligt seponeret VKA, idet fosteret er antikoaguleret i 8–10 døgn efter VKA seponering og derfor ikke tåler vaginal fødsel.

Kardiel indikation for sectio:

  • Marfan syndrom med aortadiameter > 40 mm – absolut indikation.
  • Pulmonal hypertension (> 50% systemisk) – relativ indikation. OBS: kardial monitorering i dagene efter fødsel.
  • Symptomatisk aortastenose– relativ indikation.
  • Svært hjertesvigt
  • Coarctation med hypertension – relativ indikation.

31.5.2 Medicin post-partum

  • De fleste præparater udskilles kun i minimale mængder i modermælk. Kontakt evt. landscenter ved tvivl.
  • ACE-hæmmere: Alle kan bruges, men captopril har laveste lipidopløselighed.
  • AK-behandling (warfarin) kan anvendes uden problemer for barnet.

Forfattere: Dorte Guldbrand, Signe Holm Larsen, Rasha Salman, Annette Schophuus Jensen og Niels Vejlstrup.

Referenter: Marianne Johansen og Jens Fuglsang