39. Diagnose- og procedurekodning og DRG

Udfærdiget af DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering, 2014

Kapitlet har ikke undergået indholdsmæssige ændringer i forbindelse med revision 2014.

39.1 Indledning
39.2 DRG- og DAGS-gruppering
39.3 SKS-koder
39.4 Visual DRG
39.5 Interaktiv DRG (DRG grouper)
39.6 Generel kodningsvejledning
39.7 Overvågning af DRG og DAGS

Appendix: Hyppigt anvendte diagnosekoder og kodevejledning


39.1 Indledning

En korrekt og tilstrækkelig registrering af sygdomsdiagnoser og behandling med Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) er en afgørende nødvendighed til at dokumentere befolkningens sundhed og sygelighed og til at skaffe datagrundlag til løsning af opgaver inden for sundhedsovervågning, sundhedsplanlægning, forebyggelse, kvalitetssikring og sundhedsøkonomi.

En vigtig rolle spiller DRG (Diagnosis Related Groups) systemet, som anvendes ved udmøntning af den statslige aktivitetspulje, til  beregning af den kommunale medfinansiering, til afregning af mellemregionale patienter på basisniveau, i forbindelse med takstfinansiering og som redskab til at analysere omkostninger og aktivitet på landets sygehuse.

En forkert eller mangelfuld diagnose- og undersøgelses-/behandlingregistrering kan få meget uheldige konsekvenser for såvel de kliniske kardiologiske forhold som for takstudregningen.

Fra hospitalernes patientadministrative systemer indberettes aktions- og bidiagnoser samt procedurer, som repræsenterer undersøgelser eller behandling.

  • Aktionsdiagnosen er den diagnose, der ved udskrivning eller ved afslutning af patientkontakten bedst angiver den tilstand, der har ført til indlæggelse, plejebehov eller ambulant besøg/forløb - og som er den væsentligste årsag til det gennemførte undersøgelses- og behandlingsforløb.
  • Bidiagnosen anvendes til nærmere at beskrive f.eks. forhold eller sygdomme, der har betydning for et indlæggelsesforløb.

Med henblik på at sikre en tilstrækkelig og ensartet registrering, beskrives i dette afsnit systematikken i den kardiologiske del af DRG systemet. Endvidere angives nogle IT-redskaber, som er nyttige til søgning af koder, til illustration af DRG systemet og til testning af DRG grupperingen af et patientforløb. Endelig gives en overordnet kodningsvejledning.
Der opstilles ikke regler for kodning af bidiagnoser og administrative forhold, da landsdækkende regler for dette er vurderet at falde uden for rammerne af nærværende vejledning.

DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering ligger inde med et komplet, løbende opdateret katalog over SKS koder, som dækker alle emner inde for kardiologien. Der er et link fra DCS’ website. 


39.2 DRG- og DAGS-gruppering

DRG-systemet består af to parallelle systemer:

1. DRG, som anvendes for indlagte patienter og
2. DAGS (dansk ambulant grupperingssystem), som anvendes for ambulante patienter.

Grupperingen i DRG-systemet fungerer forskelligt for de forskellige medicinske og kirurgiske specialer.

Generelt er systemet opbygget økonomisk hierarkisk, så et dyrere patientforløb ’vinder’ over et billigere forløb. Der afregnes kun ét DRG-forløb pr. sygehusindlæggelse uanset overflytninger mellem afdelinger 

39.2.1. KARDIOLOGISK DRG GRUPPERING – stationære patientforløb

DRG-grupperingen foregår ved at kombinere

  1. Aktionsdiagnosen  og
  2. En operationsprocedure (K-kode, f.eks. PCI), undersøgelsesprocedure (U-kode, f.eks. KAG) og/eller behandlingsprocedure (B-kode, f.eks. pacemaker-implantation).

De K-,U- og B-koder, som har indflydelse på DRG grupperingen, er grupperet i 3 forskellige grupper – A, B og C - afhængig af omkostningsniveauet for procedurerne (A billigst).
Enkelte tillægskoder kan også være afgørende for grupperingen og dermed opgradere et forløb i gruppe B til et forløb i gruppe C.

En række hovedprincipper er gældende for diagnosekodening og takstafregning:

  • For at et forløb bliver grupperet i de kardiologiske DRG grupper, er det afgørende, at aktionsdiagnosen er kardiologisk. Ikke-kardiologiske diagnoser kombineres ikke med A,B,C klassificerede kardiologiske procedurer!
  • Bidiagnoser har ikke indflydelse på grupperingen inden for den kardiologiske DRG-gruppering.
  • Alle væsentlige procedurer skal kodes af hensyn til validering af omkostningsdatabasen, som anvendes til løbende at justere taksterne.
  • Hvis et patientforløb indeholder 2 procedurer i B-gruppen, grupperes forløbet (med få undtagelser) som et forløb med en C-procedure.
  • Mindre omkostningstunge procedurer (f.eks. ekkokardiografi) har ikke indflydelse på DRG grupperingen.
  • Der forekommer nogle få procedurer, som ikke er klassificeret i A, B eller C, og som i sig selv er afgørende for DRG grupperingen (dog forudsat at aktionsdiagnosen er kardiologisk) – dette gælder f.eks. perkutan implantation af aortastentklap og implantation af ICD med og uden PCI og/eller CABG i indlæggelsesforløbet.
  • Forløb på intensivafsnit bliver i tilfælde af højere DRG takst prioriteret over den kardiologiske gruppering.

39.2.2. KARDIOLOGISK DAGS GRUPPERING – ambulant fremmøde eller telemedicin

Der skelnes i DAGS-grupperingen imellem følgende kontakter:

  • Ambulant fremmøde i stamafdeling.
  • Ambulant fremmøde til undersøgelse/behandling.
  • Telemedicinsk kontakt.

 

Ambulant fremmøde i stamafdeling kodes og afregnes i 3 grupper:

  • Almindelig kardiologisk undersøgelse.
  • Udvidet kardiologisk undersøgelse.
  • Kompleks kardiologisk undersøgelse.

Indeholdt i disse grupper er den ambulante konsultation med en liste af procedurer, specifikt angivet for hver af de 3 grupper.

Ambulant undersøgelse eller behandling omhandler takstfastsatte undersøgelser/behandlinger (f.eks. CT angiografi af hjertet). Disse kan kodes og bliver afregnet alene eller i tillæg til et ambulant fremmøde (sidstnævnte kræver tillige patientens fremmøde på samme dag til ambulant kontrol i stamafdeling).

Visse patientforløb involverende invasive procedurer, f.eks. koronararteriografi og implantation af pacemaker, kan foregå både som ambulant og stationært forløb. Ved sådanne forløb foretages en såkaldt gråzoneafregning - taksten er beregnet ud fra de respektive takster for et ambulant og et stationært forløb med mest tyngde for taksten for det forløb, som er hyppigst forekommende.

Telemedicinsk kontakt forudsætter, at der intet fremmøde finder sted og kan omhandle f.eks. pacemaker kontrol med telefonisk kontakt. Der skal kodes for telemedicinsk ydelse samt pacemaker kontrol.

Nyttigt web-redskab til orientering er http://www.im.dk/Sundhed/DRG-systemet.aspx 


39.3 SKS koder

På Sundhedsstyrelsens SKS-browser findes relevante koder og kodetekster, som

  • D for diagnoser.
  • K for operationer.
  • B for behandlinger.
  • U for undersøgelser.

SKS browseren findes på  http://www.medinfo.dk/sks/brows.php


39.4 Visual DRG

Visual DRG er en grafisk fremstilling af DRG grupperingssystemet (både DRG og DAGS).

Lister over procedurer, som er klassificeret i A-,B- og C-grupperne samt listen over tillægskoder, som ændrer procedurer i B-gruppen til en placering i en C-gruppe, findes i Visual DRG.

Visual DRG rummer muligheder for opslag af lister over ambulante forløb samt takstfastsatte undersøgelser og behandlinger.

Visual DRG findes på websitet http://visualdrg.im.dk


39.5 Interaktiv DRG (DRG grouper)

I Interaktiv DRG kan man ved at gruppere specifikke kombinationer af diagnose- og procedurekoder få oplyst den resulterende DRG- eller DAGS-gruppe og tilhørende takst.

Interaktiv DRG findes på http://www.ssi.dk/Sundhedsdataogit/Sundhedsoekonomi/Interaktiv%20DRG.aspx


39.6 Generel kodningsvejledning

Nedenstående kodninger er minimumskrav.

Bidiagnoser og yderligere procedurer kan kodes iht. til lokale retningslinjer.

 

Aktionsdiagnose

  • Hvert patientforløb kan kun have én aktionsdiagnose.
  • Vælg altid en kardiologisk sygdoms- eller observationsdiagnose – så vidt overhovedet muligt under behørigt hensyn til den kliniske relevans. En observationsdiagnose kan  vælges ved et pakkeforløb, hvor den kardiologiske diagnose afkræftes.
  • Stil mod en specifik diagnosekode – undgå så vidt muligt diagnoser som angina pectoris eller AMI uden specifikation.
  • Diagnosen skal være i logisk klinisk sammenhæng med de evt. udførte mest omkostningstunge procedurer (f.eks. en arytmi-diagnose ved udført radiofrekvensablation).

 

Procedurekodning

  • Kod udførte procedurer fra listerne over A-,B- og C-procedurer og procedurer, der er indeholdt i tillægskoder, som influerer på DRG grupperingen.
  • Undlad at kode 2 forskellige procedurer (f.eks. PCI og primær PCI), når der kun er udført en enkelt procedure i forløbet. Hvis man alligevel ønsker at kode dobbelt for at registrere undersøgelses- eller behandlingsdetaljer, skal supplerende koder optræde som tillægskoder.
  • Udførte procedurer skal - og må kun - registreres på det hospital, hvor proceduren er udført - eksempelvis må der ikke kodes for pacemakerimplantation på et hospital, hvortil en patient er overflyttet til viderebehandling efter pacemakerimplantation på andet hospital.
  • Takstfastsatte undersøgelser/behandlinger kodes.

Der skal kodes for ambulant fremmøde i stamafdeling (med specifikation af ”almindeligt”, ”udvidet” eller ”kompleks”).

I tilfælde af konsultation uden patientens fremmøde kodes for telemedicinsk ydelse og den relevante ydelse (f.eks. pacemaker kontrol). 


39.7 Overvågning af DRG og DAGS

DCS’ arbejdsgruppe for DRG og koderegistrering overvåger løbende det kardiologiske DRG system mhp. koderevision og –oprettelse samt vurdering af takstfastsættelse.

Arbejdsgruppens medlemmer bør kontaktes og vil være behjælpelig ved ønske om koderevision og –oprettelse. Arbejdet vil foregå i tæt samarbejde med relevante DCS arbejdsgrupper.

Arbejdsgruppen er ligesom de hospitalsøkonomiske administrationer  i løbende  samarbejde med Sundhedsdokumentation, Seruminstituttet, mht. den årlige takstfastsættelse.
 


Appendix: Hyppigt anvendte kardiologiske diagnoser

Kardiologisk kodevejledning

Kardiologiske diagnosekoder (168 kB) 


Forfattere: Lars Krusell og Steffen Helqvist

Referenter: Jens Årøe, Anders Junker, Kristian Angelo Nielsen, Peter Riis Hansen, Anne Sejr Knudsen.