Appendix 7.1: Antibiotikaregimer ved infektiøs endocarditis
Appendiks 7.1: Antibiotikaregimer ved infektiøs endocarditis
De anførte rekommandationer er baseret på internationale guidelines og dansk behandlingspraksis.
Der er lagt vægt på, at nationalt anvendte regimer er inkluderet i anbefalingerne.
Valg af antibiotika skal altid drøftes med/i endocarditisteam og bør så vidt muligt være baseret på dyrkningsfund og resistensbestemmelse.
Planlagt antibiotisk behandling bør kun ændres ved alvorlig allergisk reaktion, organpåvirkning eller behandlingssvigt.
· De anviste doseringer gælder voksne patienter. · Ved vægt < 55 kg kan de vægtbaserede doseringer i tabel 7.11 anvendes. · Ved vægt > 100 kg skal antibiotikadoseringen konfereres med/i endocarditisteam. · Ved nedsat nyrefunktion doseres efter appendiks 7.2. |
Tabel 7.4 Empirisk initialbehandling af endocarditis og behandling af dyrkningsnegativ endocarditis
Tabel 7.5 Streptokokker og streptokoklignende bakterier med MIC for penicillin ≤ 0.125 µg/ml
Tabel 7.11 Peroral antibiotisk behandling af endokarditis
Tabel 7.12 Dosering af antibiotika ved lav vægt
Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis /døgn | Varighed (uger) |
---|---|---|
Ampicillin1 | 3 g x 4 i.v. | 4 – 6 (protese: 6) |
Gentamicin2 | 3 mg/kg x 1 i.v. | første 2 |
Penicillinallergi:3,4 | ||
Vancomycin5 | 15 mg/kg x 2 i.v. | 6 |
Gentamicin2 | 3 mg/kg x 1 i.v. | første 2 |
1: Ved penicillin MIC ≤ 8 µg/ml er penicillin og ampicillin ligeværdige. Ved ampicillin MIC > 8 µg/ml anvendes vancomycin plus gentamicin4. Behandlingsvalg og -varighed ved resistente enterokokker bør altid drøftes i/med endocarditisteam. 2: Gentamicin: Afhængigt af patientens nyrefunktion gives en til tre doser som angivet i skemaet. Herefter doseres efter S-gentamicin. Ved BMI>25 skal dosis beregnes efter korrigeret legemsvægt/kropsvægt. Ved fund af gentamicinhøjresistente enterokokker og/eller hvis gentamicin ikke kan anvendes (f.eks. pga. nedsat nyrefunktion), kan ampicillin plus ceftriaxon (4 g x 1) være en behandlingsmulighed. Behandlingsvalg ved resistente enterokokker bør altid drøftes i/med endocarditisteam. 3: Ved mistanke om penicillinallergi/betalaktamallergi bør udredning overvejes. 4: Kombinationsbehandling med gentamicin og vancomycin skal anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion. Behandlingen skal drøftes med/i endocarditisteam mhp. evt. alternativ behandlingsmulighed. 5: Vancomycin: Første dosis gives som angivet i skemaet - herefter justeres iht. nyrefunktion og S-vancomycin (terapeutisk dal-niveau 10-20(-25)). Er S-vancomycin < 10 µg/ml, øges dosis eller doseringsintervallet reduceres. Dosis kan evt. øges til 20 mg/kg x 2, højeste enkeltdosis er dog 2 g. Infunderes langsomt for at undgå »red man« syndrom (maksimal infusionshastighed: 10 mg/min). |
Endocarditis på native klapper eller hjerteklapproteser | ||
Antibiotika | Dosis /døgn | Varighed (uger) |
---|---|---|
Penicillinfølsomme:1 |
|
|
Penicillin G ved protese suppleres med | 5 mill.IE x 4 i.v. 600 mg x 2 p.o. | 4 – 6 (protese: 6) 6 |
Methicillinfølsomme: | ||
Cloxacillin ved protese suppleres med | 3 g x 4 i.v. 600 mg x 2 p.o. | 4 – 6 (protese: 6) 6 |
Penicillinallergi:3 | ||
Cefuroxim ved protese suppleres med | 3 g x 3 i.v. 600 mg x 2 p.o. | 4 – 6 (protese: 6) 6 |
Betalaktamallergi:3 | ||
Vancomycin3,4 ved protese suppleres med | 15 mg/kg x 2 i.v. 600 mg x 2 p.o. | 4 – 6 (protese: 6) 6 |
Methicillinresistente | ||
Vancomycin4,5
ved protese suppleres med | 15 mg/kg x 2 i.v.
| 4 – 6 (protese: 6) 6 |
1: 20 - 25% af S. aureus er penicillinfølsomme – her vælges penicillin i stedet for cloxacillin. 2: Rifampicin/fucidin: Rifampicin rekommanderes i internationale guidelines. Fucidin (dosering: 500 mg x 3 p.o.) har vist analog effekt i forhold til biofimdannelse. Ved endocarditis på hjerteklapproteser suppleres altid med rifampicin eller fucidin. For at mindske risikoen for resistensudvikling kan rifampicin startes nogle dage forsinket. 3: Ved mistanke om penicillinallergi/betalaktamallergi bør udredning overvejes. 4: Vancomycin: Første dosis gives som angivet i skemaet - herefter justeres iht. nyrefunktion og S-vancomycin (terapeutisk dal-niveau 10-20(-25) µg/ml (15-20(-25) µg/ml ved MRSA IE)). Er S-vancomycin < 10 (15) µg/ml, øges dosis eller doseringsintervallet reduceres. Dosis kan evt. øges til 20 mg/kg x 2, højeste enkeltdosis er dog 2 g. Infunderes langsomt for at undgå »red man« syndrom (maksimal infusionshastighed: 10 mg/min). 5: Alternativt daptomycin 10 mg/kg x 1 i.v./døgn - behandlingen bør drøftes i/med endocarditisteam. |
Endocarditis på native klapper og hjerteklapproteser Behandling af svampeendocarditis er en specialistopgave og skal løbende konfereres med/i endocarditisteam. | ||
Antibiotika | Dosis /døgn | Varighed (uger) |
---|---|---|
Liposomalt amphotericin B1 | 3-5 mg/kg x 1 i.v. 100 mg x1 i.v. | ≥ 8 2 |
1: Liposomalt amphotericin B kan evt. suppleres med flucytocin 25 mg/kg x 4 efter konference i endocardtisteam. 2: Mulighed for overgang til azolbehandling og eventuelt behov for langvarig behandling drøftes i endocarditisteam. |
Organisme | Antibiotika |
---|---|
Stafylokokker – penicillinfølsomme | Amoxicillin 1g x 4 plus Fucidin 750 mg x 2 |
Stafylokokker – penicillinresistente og methicillinfølsomme | Dicloxacillin 1 g x 4 plus Fucidin 750 mg x 2 |
Streptokokker (MIC for penicillin ≤ 1 µg/ml) | Amoxicillin 1g x 4 plus Moxifloxacin 400 mg x 1 |
Enterococcus faecalis | Amoxicillin 1g x 4 plus Linezolid 600 mg x 2 |
Andre regimer kan anvendes i udvalgte tilfælde efter konference med Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og i/med lokalt endocarditisteam. | |
Grænseværdier for resistensbestemmelse: Der anvendes EUCAST-grænseværdier (breakpoints). For non-hæmolytiske streptokokker anvendes EUCAST-pneumokokbreakpoints for moxifloxacin og rifampicin. Der findes ikke et EUCAST-breakpoint for E. faecalis og moxifloxacin. Der anvendes S: MIC ≤ 0.5 mg/L. |
Antibiotikum | Dosis /døgn |
---|---|
Penicillin G i.v. | 65.000 IE/kg x 4 |
Cloxacillin i.v. | 40 mg/kg x 4 |
Ampicillin i.v. | 50 mg/kg x 4 |
Cefuroxim i.v. | 45 mg/kg x 3 |
Ceftriaxon i.v. | 25 mg/kg x 1 |
Meropenem i.v. | 25 mg/kg x 3 |